Det blev et kært gensyn med elektriske apparater, som mange af os er vokset op med. Støvsugere, røremaskiner og boremaskine af ældre design samt mere eksotisk udstyr, der med elektricitetens forunderlige kraft kunne helbrede alt fra fodvorter til depressioner.
Og så kom højdepuntet for besøget, hvor den gamle 3-cylindrede diselmotor, der trækker to 44KW dynamoer, skulle sættes i omdrejninger - og hvilken salig lyd da den tøffede afsted. Også den mindre enkeltcylindrede diselmotor kunne ses og ikke mindst høres i funktion.
Mens vi på levende vis fik fortalt om værket, krydret med anekdoter fra elektricitetens barndom, kunne vi gå rundt og røre ved og prøve det gamle udstyr. Det satte gang i snakken, som fortsatte ufortrødent ved kaffebordet.
Karsten Madsen - video: Niels Winther
Fakta
Andels elværket i Lyne er fra 1913, og nedlagt i 1950erne og har siden været brugt som hønsehus indtil lokale borgere i 1999 overtog bygningen og begyndte at restaurere det. Bygningerne var nærmest en ruin på det tidspunkt.
Efter mange års frivilligt arbejde står der nu et fint lille funktionsdygtigt elværk.
Det gamle elværk har til huse på Nørhedevej 23A, Lyne, 6880 Tarm.
Åben 1. og 3. torsdag i måneden fra kl. 13-17
Udvalgte nyheder
Den 16. kl. 09.43Frivillig…
Går du med en frivillig spire og kan afse en eller to mandag-aftener om måneden, så har vi brug for din hjælpDen 30. kl. 19.32Påsken i Skovlund kirke
Påskeugen byder på flere forskellige gudstjenester i Skovlund kirke.