Jagtforeningen havde inviteret ”naturglade børn” i alderen fra 8-15 på skydebanen til et juniorarrangement. Og der var stor interesse. 39 børn mødte op fredag eftermiddag kl.16.00.
- Fredag aften var de fleste af børnene med en lokal bukkejæger på jagt. Hver jæger havde en eller to børn med, fortæller Torben Svinghold fra Ansager jagtforening.
- Og vi var heldige. En af jægerne fik ram på en buk, og du skulle bare have set dem, da de kom hjem. De havde noget at fortælle og kunne næsten ikke vente. Men alle havde set vildt eller oplevet noget på jagten.
Bukken blev "brækket" samme aften, så børnene kunne se, hvad der er indeni, og lugte og røre ved dyret. Lørdag skal skal der smages sommerbuk tilberedt over bål.
- De unge mennesker overnattede udenfor, og de sov længe. Vi måtte vække de sidste kl. 8, hvor der var morgenmad. De hygger sig rigtigt, fortæller Torben Svingholm.
Lørdag formiddag fra 9-12 var der aktiviteter som bueskydning, minijagtsti, luftgeværskydning og nogle kunne prøve at rense og røge fisk. Som afslutning på et oplevelsesrigt døgn er der mad over bål med selvbagte snobrød.
Karsten Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 21. kl. 22.05Menighedsrådsvalg i Ansager Sogn 2024
Valgte medlemmer og muligheder for afstemningsvalg - Den 29. kl. 23.00Bankoaften på Ansager Plejehjem
Onsdag aften den 2. oktober kl. 19.00