Nyhed: Akustisk koncert i Bjælkestuen

Oplev Esben Kronborg på Ansager Musik Hotel fredag den 16. juni kl. 18.30

Vi starter med en 2 retters menu (overraskelse) og herefter vil Esben Kronborg sørge for sang, musik og fortælling. Det bliver en aften med masser af atmosfære, charme og ikke mindst hygge fra øverste hylde.

Alt dette for kun 200,- kr pr. snude. Meget begrænset antal billetter. Vi håber på mange gæster, der er derfor ikke store chancer for at kunne side mutters alene.

Bestilles på 7529 7050 eller reception@ansagermusikhotel.dk

Ansager Musik Hotel

Hvem er Esben Kronborg?

Den horsensianske musiker Esben Kronborg udkom I efteråret 2014 med sit anmelderroste debutalbum “Trumpets”. Albummet havde 5 sange i rotation på P4 og især singlen 4th of July brød igennem til lytterne og Gaffa skrev bl.a, at han “er kommet for at blive”. Med mere end 400 koncerter bl.a på Jelling Musikfestival, Samsø Festival og Smukfest samt support-tjanser for Tim Christensen, Kim Larsen og Gnags er Esben Kronborg godt igang med, at tage det lange seje træk ude på spillestederne for, at slå og spille sit navn fast.

I november 2016 udkom Esben Kronborg med sit andet album “A Multitude Of Things You Can’t Rehearse” hvor han igen viser sig som en “formidabel pop-snedker” GFRock.

Første singlen “Nowadays” er blevet flittigt spillet på P4 og har bl.a været med i et afsnit af Bedrag på DR1. Albummet blev fulgt op af endnu en Danmarks tour, bl.a som support for 10cc samt 8 koncerter i USA.

Alex Nyborg Madsen P4: “Der er rigtig meget dansk talent derude og et af talenterne er Esben Kronborg som har en masse at byde på”

vist 181 gange  

Udvalgte nyheder

mandag 12. okt. 2026 - Ansager
Infokanalen er lukket for at undgå støj, der kan påvirke medlemmernes tv og internet.
søndag 11. okt. 2026 - Ansager
Nye medlemmer meldte sig ind ved besøg i Brugsen i Ansager og Min Købmand i Skovlund.
torsdag 24. sep. 2026 - Skovlund
Tirsdag den 6. oktober er der gratis Beatles-collage med kirkeorgel, klaver og sang i kirken.