Kulør på fællesholdene hos Skovlund/Ansager

I det gode samarbejde mellem Skovlund IF og Ansager IF har alle fælleshold i år fået nye trøjer.

De flittige gæster på stadion i både Ansager og Skovlund har nok allerede bemærket, at der er kommet nye trøjer til alle fælleshold i klubsamarbejdet Skovlund/Ansager, for der er kommet lidt mere kulør på i forhold til det seneste spillesæt.

Gode sponsorer har gjort det muligt, at alle hold fra U8 (1. klasse) til Old Boys har kunnet iklæde sig nyt, lækkert spilletøj, og selvom de gamle drenge lige skulle se farven an, så er smilene brede. Enkelte vittige hunde kunne endda finde overskud til at bemærke, at alle hold fra vugge til grav var lige så flot klædt på, men mon ikke der er et par sæsoner mere at hente i de mest rutinerede kræfter i samarbejdet.

Skovlund/Ansager dækker alle børnehold med undtagelse af dem yngre end U8 og Old boys.

De nye spillesæt er sponsoreret af: Allan’s Diner, Skovlund Autoværksted, MS Rustfri, Uglebyg, Gitte’s Haveservice, LN Forsikring, T-Interiør, Elektriker Løsningen, Brigs og Bloddonorerne i Varde Kommune.

Fællesudvalget for de to klubber takker for støtten.

vist 82 gange  

Udvalgte nyheder

mandag 12. okt. 2026 - Ansager
Infokanalen er lukket for at undgå støj, der kan påvirke medlemmernes tv og internet.
søndag 11. okt. 2026 - Ansager
Nye medlemmer meldte sig ind ved besøg i Brugsen i Ansager og Min Købmand i Skovlund.
mandag 14. sep. 2026 - Ansager
En kommunal pulje på cirka 3 millioner kroner giver håb, men ingen penge er bevilget endnu.