mandag 8 maj 2017 - Ansager
Fodbold: Vigtig sejr til serie 4
Modelfoto
Modelfoto Foto: Pixabay
Fredag aften spillede Ansager serie 4 kamp i Grindsted

Hvis man havde set stillingen inden kampstart ville man vide at det var en meget vigtig kamp for Ansager, da et nederlag ville isolere os i bunden sammen med netop Grindsted og Billund.

Til trods for flere afbud tog vi turen til Grindsted med oprejst pande og tro på at vi kunne klare opgaven.

Det store problem i årets første kampe har været misbrugte chancer, hvor vi slet ikke har scoret nok mål og tilmed lukket ind på de få chancer vores modstandere har haft. Inden kampen blev der derfor lavet et oplæg om, at vi skulle være meget mere kyniske i begge ender.

Opsangen virkede og vi var klar fra første minut. Allerede efter 10 minutter fik Chris Jakobsen bolden på kanten af feltet, hvor han fornemt fandt Bjarke Klausen der var blevet rykket frem i angrebet fra midtbanen, han udnyttede chancen meget sikkert, 1-0 til Ansager.

Blot 3 minutter senere sendte Nicolaj Bjerrum en lang bold fra det centrale forsvar, Janek Olsen kom flot foran sin modspiller og sendte bolden forbi målmanden, 2-0 til Ansager. Efter 17 minutter er Bjarke og Chris igen på spil, Bjarke vinden bolden højt i banen og dribler et par spillere, Chris er gået i position i feltet hvorfra han sikkert header bolden i kassen, 3-0. Blot 2 minutter senere sender Nicolaj igen en lang bold efter Bjarke, som han på fornemste vis udnytter, 19 minutter spillet og 4-0 til Ansager.

Herefter bliver der tempoet stille og roligt trukket ud af kampen. Ansager har i kampens sidste 70 minutter flere chancer der sagtens kunne have givet mål – hvorimod Grindsted ikke rigtig viste noget i den anden ende.

Kampen slutter 4-0 til Ansager.

Efter kampen blev der nydt en dejlig kold kasse øl, sponseret af Hjørnekroen.

Serie 5 skulle have spillet kamp torsdag, denne blev dog aflyst da Ansager ikke kunne stille hold.

Næste kamp for serie 4 er på torsdag d. 11/5 klokken 18.30 på Ansager stadion, hvor vi møder topholdet fra Krogager. Næste kamp for serie 5 er på onsdag d. 10/5 klkkken 18.30 på Ansager stadion, hvor vi møder Aadum.

Thomas Schaffer, Holdleder serie 4.

Kampfakta:

‘10 1-0 Bjarke Klausen(Assist; Chris Jakobsen)
‘13 2-0 Janek Olsen(Assist; Nicolaj Bjerrum)
‘17 3-0 Chris Jakobsen(Assist; Bjarke Klausen)
’19 4-0 Bjarke Klausen(Assist; Nicolaj Bjerrum)
’81 Gult kort til Janek Olsen
’83 Gult kort til Grindsted
’88 Gult kort til Grindsted

Kampens spiller blev fuldt fortjent Bjarke Klausen

vist 687 gange