Til Grindsted banegård kom der i befrielsesdagene to fyldte tog med flygtninge fra Øst-Preussen via København. Den tyske lokomotivfører koblede blot vognene af i Grindsted og kørte så videre mod Herning. Der var 1200-1500 flygtninge, der skulle forplejes og køres til nye opholdssteder i byen og omegnens skoler og missionshuse.
Ansager fik sin del af flygtningene. De kom med toget. Nogle måtte gå, andre blev kørt i hestevogn til deres opholdssteder i bl.a missionshuset.
Fru brugsuddeler Nielsen, som var en meget karakterfast dame med sine meningers mod, havde fra vinduet set de snavsede flygtningebørn. Hun gav sin pige besked på at koge vand og hente baljer, og så gik hun selv over og vaskede børnene.
Kærbæk skole var beslaglagt til tyske flygtninge fra 5. maj til 19. maj og al undervisning ophørte i skolen i denne periode.
Den 14. maj 1945 blev der begravet fire små flygtningebørn på mellem 3 måneder og 1 år på Ansager kirkegård.
Efter at have opholdt sig et par uger i Ansager blev flygningene sendt videre til lejren i Oksbøl.
Husk at sætte lyd på videoen!
Karsten Madsen, Ansager Lokalhistoriske Arkiv
Det skete også
Frihedsbudskabet blev læst op fredag den 4. maj 1945 ved journalisten Johannes G. Sørensen, hvis far havde boghandelen i Ansager.
Efter at have hørt frihedsbudskabet i radioen sprang folk i jubel ud på gaderne og lykønskede hinanden. Næste morgen kimede kirkeklokken og flagene blev hejst over hele byen.
Spontant stimlede folk sammen på torvet og sang fædrelandssange. Lærer Vad og Botilius Sørensen stod foran købmandsgården og holdt taler til folkemængden.
Samtidig pakkede de tyske soldater sammen, afleverede deres våben og begav sig på en lang rejse til fods sydpå med første stop ved den dansk-tyske grænse.
