søndag 23 apr 2017 - Ansager
Udviklingsrådets generalforsamling
Skovlund og Ansager mødes hvert år til et fælles arrangement på stemmeværkspladsen ved Varde å i udviklingsrådets regi. I år flyttes datoen for Åens Dag til lørdag den 16. september.
Skovlund og Ansager mødes hvert år til et fælles arrangement på stemmeværkspladsen ved Varde å i udviklingsrådets regi. I år flyttes datoen for Åens Dag til lørdag den 16. september. Foto: Karsten Madsen
Referat fra generalforsamling i Skovlund Ansager Udviklingsråd 2017

Tid: 30. marts 2017
Sted: Skovlund Ansager Hallen

1. Valg af dirigent
Formand for Udviklingsrådet Karin Nielsen foreslog Kristian Støjberg, som blev godkendt med applaus.
Dirigenten startede med at konstatere, at mødet var rettidigt og korrekt indkaldt.

2. Valg af stemmetællere:
Som stemmetællere valgtes: Per Thisted og Jens Thisted.

3. Formandens beretning
Formand for udviklingsrådet Karin Nielsen aflagde beretning (se vedhæftede)

4. Aflæggelse af regnskab
Kasserer Finn Grunddahl aflagde regnskab og redegjorde for de enkelte punkter i regnskabet (se vedhæftede)

Dirigenten opfordrede til at tage debatten om beretningen og regnskabet under et. Her var der anerkendende ord om åens dag og om indsatsen for demensvenlig by. Der var også positive ord til Varde Kommunens tekniske afdeling, som havde været hurtig til at implementere de punkter som var bragt op på mødet med udviklingsrådet i 2016, og der blev opfordret til at bruge det kommende møde i 2017 aktivt.

Endelig kom der en kraftig opfordring til at gøre Udviklingsrådet mere synligt via Ansager News og Skovlunds hjemmeside. Det blev endvidere understreget, at der fortsat er behov for plakater og opslag i dagligvarebutikkerne og for Skovlunds vedkommende ved opslagstavlen på torvet.

Derpå blev beretningen og regnskabet godkendt.

5. Budget
Udarbejdes løbende i løbet af året.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var Finn Grundahl, Miriam Heide og Max Kruse. De erklærede sig alle villige til genvalg. Der var ingen modkandidater og de tre kandidater var derfor genvalgt.

7. Valg af revisor
Der var genvalg til Ole Andreasen

8. Eventuelt
Ingen punkter

Formand Karin Nielsen takkede dirigenten for udførelse af hvervet

Referent: Max Kruse

vist 1007 gange