torsdag 30 mar 2017 - Ansager
Hallen: Håndboldsøndag
Der er lagt op til en spændende håndboldsøndag i Skovlund-Ansager hallen den 2. april

Søndag formiddag bliver præget af U14 pigernes kredskampe, hvor holdet skal møde Rødding i første kamp kl. 09:30, og derefter enten Varde eller Ribe i en finale kamp, eller i en kamp om bronze medaljer.

Kl. 13:30 skal 3. div. damerne, som pt. ligger nr. 2, spille deres sidste turneringskamp mod SGI der ligger nr. 1 i puljen. En rigtig Topkamp. Kravet til Sif/Ansager er mindst ét point, hvis holdet skal ud i oprykningskampe for at komme op i 2. Division.

Derefter skal Sif/Ansagers serie 1 herrer spille 1. oprykningskamp til Jyllandsserien imod Team Helle.

Så man kan virkelig tale om en ”SUPER SØNDAG” i Skovlund Ansager Hallen.

Alle hold håber selvfølgelig på at mange vil bruge søndagen til at støtte vore lokale hold i de vigtige kampe.

Bent Haahr

Læs mere her: Plakat

vist 644 gange