Jeg må indrømme, at det kniber for mig at se, hvad Varde Byråd får ud af deres stunt på skoleområdet. Altså får af værdi for kommunen.

Flere gange i historien er Rusland/Sovjet blevet angrebet af europæiske hære (svenske, franske og tyske), og det har da ført til, at landets ledere har afbrændt landet for at få tid til at samle baglandet til forsvar og for at gøre fjendens forsyningslinier lange og sårbare. Man ofrede altså massernes ressourcer for at redde sine egne i centrum. Med stort held. Men vi har ikke angrebet kommunens centrum, og vi har aldrig ønsket lange forsyningslinier (lang transport til skole). Så hvorfor en sådan respons med ubegrundede grunde? Sammenligningen er ikke grebet ud af luften. Det føles som et overgreb uden acceptabel grund.

Og hvad så med at forlange, at overbygningsklasserne skal præstere 26 og 29 elever i en klasse? Per Rask Jensen ved godt, at flere af skolerne ikke kan klare et sådant ”cut”, og det er heller ikke meningen, at de skal kunne det. Det kaldes et ultimatum. Admiral Nelson stillede Danmark sådan et under Frederik 6. , og dermed tabte vi vores flåde, og senere blev København bombet, og vi mistede Norge. Frederik 6. havde spillet sine kort elendigt. Det har Ansager og de andre landsbysamfund ikke. Tværtimod! Så hvorfor?

Jeg har gået i en skole med 100 elever og kom derefter i én med 1000 elever, så jeg kender forskellen på egen krop og sjæl. Det var nok ikke tilfældigt, at jeg lærte mest i den lille skole, hvor alle kendte alle, og at jeg følte mig fremmedgjort og lost i den store skole uden nærhed og netværk. At det skulle gælde generelt, kan jeg ikke vide; men eksperter på området nævner, at små enheder fungerer bedre end store, når det drejer sig om børnehaver, skoler og plejehjem. Når man har prøvet begge dele, ved man også hvorfor. Har du kun prøvet store enheder, Per Rask Jensen?

Det hedder Varde Byråd, men er vel egentlig råd for også resten af kommunen, altså landsbysamfundene rundt om byen. Ultimatummet tyder på, at man har glemt de mindre samfund. At man ikke kan mærke, hvad det koster for disse samfund og deres hjerteblod/overlevelsesevne/trivsel, eller at man er ligeglade i centrum. Empati betyder forståelse for og følelse med. Den er mangelvare i Varde Byråd og måske også mod. Varde Byråd består af 15 medlemmer fra liste V og 10 fra listerne A, O, B, C, og Ø. Kun liste C stemte imod slagtning af de lokale skolers overbygning. Hvad med de 8 andre, som ikke er tvunget til at følge det største parti, og hvad med de V-medlemmer, der bor eller arbejder i de små samfund? Har de ikke lokale interesser at forsvare, eller er de blevet løbet over ende af argumenter, som måske mangler saglighed og substans. Hvordan kan man nå frem til så uigennemtænkt et resultat?

Kan det passe, at ingen i byrådet kan navigere? Navigation betyder, at man kan se, hvorfra man kommer, hvor man står og derfra udstikke en kurs for at nå det ønskede mål. Men navigation bygger på kendskab til en lang række faktorer (længdegrad, breddegrad, vindretning og -styrke, strøm, hastighed m.m.) og evne til at bruge disse til beregning. Byrådet har ”navigeret” på en anden måde- en alternativ måde, hvor man uden interesse for de kendte faktorer har konstrueret et mål (ny skole i Varde) og derfra bevæget sig baglæns med opdigtede faktorer, der skulle erstatte længde, bredde, vind, strøm osv. Det er ikke navigation. Det er manipulation. Og hvorfor så det? Ja, det ved jeg jo ikke, som jeg bekendte i starten. Men jeg kan jo gætte. Hvis Varde skulle være så ”heldig” at få en ny Brorson Skole i tilknytning til Campus, ville det være en slags monument for Per Rask Jensen. Altså et personligt prestigeprojekt. Men det er på bekostning af hundredvis eller tusindvis af mennesker i de berørte samfund, som derved mister inerti og momentum. Er der tale om at pynte sig med lånte fjer, eller er de stjålne?

Venlig men bestemt hilsen

Erik Jessen, Hestkærbrovej 20, Kvie