

Skal man interviewe en fotograf forestiller man sig næppe, at fotografier af fotografen selv bliver noget problem, men i tilfældet Per Torp er det kun lykkedes at finde et foto forfra og to fotos bagfra, når der skal være tale om grå hår og en rimelig ”up to date” alders lighed. I begge tilfælde beskriver de to fotos en arbejdssituation, og det er typisk for fotograf Per Torp. Han skåner ikke sig selv. Han har en lang arbejdsdag. For øjeblikket fodrer sine p.t.3 følhopper plus opdræt om morgenen, lukker hestene ud, tager ud på foto-opgave den udslagne dag, bearbejder dagens optagelser og lukker hestene ind. Det er ikke hver dag hestene bliver lukket ind inden mørkets frembrud.
Professionel karriere
Per Torp er og født 25. maj 1954 begynder sin karriere som selvlært fotograf med at blive momsregistreret den 1. februar 1982 for 35 år siden. Per Torp oplyser ikke uden stolthed i stemmen, at han var tæt på at nå en omsætning på 100.000,00 det første år. Han fik sit første kamera som 6 årig. Per Torps mor var ansat hos Kehlet som portrætfotograf, så hans sans for fotografering kommer ikke fra nogen fremmed. Per Torp fik det bogstavelig talt fotografering ind med modermælken. i 1987 deltog han i Selskabet for Dansk Fotografi’s årlige udstilling – fik 2 billeder antaget og bronzemedalje for det ene.
DSB
Fra 1979 ansat ved togpersonalet og fik senere i DSB en uddannelse i markedsføring. Allerede dengang fotograferede han til DSB’s brochurer, interne blade og, hvad der ellers måtte dukke op.

DanCenter 1992-2013
I 1992 påbegyndte han et samarbejde DanCenter, som er et sommerhusudlejningsfirma. Det indebar, at Per Torp har fotograferet utallige sommerhuse både udefra og indefra til deres brochurer og kataloger. Eksteriør og interiør på ejendomme har altid haft Per Torps store interesse, for ikke at sige, at han specialiseret sig i den form for fotografering. Sidst i firserne begyndte Per Torp på luftfotografering.

Han udtaler: - Det foregik dengang med enmotors sportsfly eller helikopter. Nu om dage er luftfotografering fuldstændigt overtaget af droner. Det er det billigste og det bedste. Per Torp bruger en samarbejdspartner til disse job i dag.

Omkring årtusind skiftet kom internettet til at spille en større og større rolle. Det fik den betydning, at Per Torp allerede i 1999 fik sit første digitale kamera og fik sin hjemmeside: aafoto.dk
Heste
Per Torp modtog det første føl i 2004 og har til dato modtaget ca. 30 føl. Stutteriet har været oppe på fem avlshopper, i dag har han kun tre. Siden har hans foretrukne objekt været at fotografere heste: hoppe- og hingstekåringer, følskuer og konkurrencer i springning og dressur og ligeledes at optage salgsvideoer.

Som hesteavler er det et højdepunkt: - Hver gang man modtager et godt og et sundt føl. Ellers har det største nok været da Hejbøls C-Esmeralda blev ”Årets Hannoveraner Hoppe i Danmark”. Hun er siden blevet solgt til Norge.

Per Torp har udover til Norge solgt heste til Sverige og USA. Per Torp er som avler, Stald Hejbøl, medlem af Dansk Varmblod og Hannoveraner Verband og deltager i deres følskuer og hoppekåringer. Per Torp har levere billeder til diverse magasiner og arbejdet i de respektive lande: Norge, Sverige, Tyskland, senest til Magasinet ”Ridsport” i Sverige fra landstævnet i dressur i Esbjerg og Omegns Rideklub i år.
Per Torp er i dag tilknyttet ”everhorsephoto”, som er et billedbureau specialiseret i hestebegivenheder og ”Hestemagasinet” i Danmark.
Per Høst-Madsen
Udvalgte nyheder
Den 29. kl. 21.27Petanque på Torvet i Ansager
Hver tirsdag kl. 10 – kom og vær med til spil, snak og hygge!
Den 2. kl. 20.30Kick-off møde: NENUC Hestekonference 2025
Husk kick-off mødet om hestekonferencen i februar 2025!