Vi er tre søskende, der alle har gået på Ansager Skole. Vi kontakter jer omkring Ansager Skoles overbygning, da vi har erfaret, at kommunen kraftigt overvejer nedlukning af denne. Netop fordi vi har gået på Ansager Skole, mener vi, at vi kvalificerer os stærkt til at udtale os om denne sag. Vi føler derfor, at vi har et ansvar for at oplyse sagen fra vores synsvinkel.

SANNE:

I de første skoleår, faktisk helt op til overbygningen, var jeg en værre skarnbasse, der gik til ekstraundervisning i kælderen. Hvem havde troet at lille Sanne skulle ende på lægestudiet en dag, og have de bedste forudsætninger for at drømme stort. I dag læser jeg medicin på Syddansk Universitet, men dette billede kunne have set helt anderledes ud, hvis ikke jeg havde fået lov til at afslutte min afgangsprøve på Ansager skole.

Jeg tog ikke skolen og undervisningen seriøst før 7. klasse, fordi jeg havde det svært fagligt. Dette ændredes dog drastisk i tiden mellem 7.-9. klasse! Her måtte en vigtig del af min identitetsdannelse have fundet sted, kan jeg konkludere i dag.

Grunden til jeg har kunne udvikle mig, var som følge af motiverede lærere med kæmpe overskud til den enkelte elev. De var absolut ikke kun inde over den faglige del, og indlæringen. Nej, de havde netop overskud og tid til at engagere sig i mig som person - Netop det har betydet allermest i forhold til at give mig den bedste forudsætning, og åbne flest mulige døre til mit videre liv med uddannelsesvalg og sågar også min morale. Alt det gør, at jeg trives godt og er en gevinst for samfundet.

Hvad er det for et overskud jeg nævner? Jeg mener, at lærere, der er villige til at engagere sig, og vil det bedste for deres elever og børns udvikling, har bedst mulig vilkår på lokale skoler, som netop Ansager Skole. Først og fremmest rent praktisk, kan mine forældre mødes med mine lærere inden for ganske kort tid ved nødvendighed. Dernæst, de vigtige relationer, netop fordi mine forældre bor så tæt på mine læreres arbejdsplads, og endda fordi lærerne kender mine forældre, kan de tage kontakt til hinanden når som helst. Man kan sige, at landsbylæreren har pulsen på familiens situation derhjemme. Denne information er, for den lærer, der vil sine elever det allerbedste, guld værd.

Denne fordel brugte lærerne flittigt, når der gjaldt min utrolig vigtige udvikling fra 7-9. klasse. Foruden den, havde min arbejdsmorale og mere til, været forskellig fra det, den er i dag. For det andet har lærerne, grundet klassens størrelse, haft mulighed for at give den personlige og individuelle rådgivning der netop skulle til, for at jeg kunne komme videre. Denne rådgivning kunne kun finde sted, da der naturligvis var mere tid til den enkelte elev.

DANIEL:

Jeg føler ikke, at jeg hele vejen igennem min uddannelse og opvækst har haft det godt socialt.

Umiddelbart efter jeg afsluttede min 9.klasse trivedes jeg ikke. Dette på trods af, at jeg stortrivedes på min gamle folkeskole, Ansager Skole. Selvfølgelig var der problematikker i gennem min skolegang hist og pist, omend det var tiden i Ansager eller Varde. Men det er jo en vigtig del af børns udvikling!

I dag læser jeg en bachelorgrad i økonomi på Syddansk Universitet i Odense, og jeg ville næppe have været foruden min skolegang på folkeskolen i Ansager. Jeg ved, at jeg ikke havde fået det ekstra gode fundament, der i dag har været alfa og omega for, hvor jeg står i dag.

Her kommer et lille eksempel: Når man går i folkeskole, opstår der konflikter mellem børnene. En skolekammerat i folkeskolen og jeg, var ofte oppe at toppes. Selvom disse episoder, set i bakspejlet, er nogle vigtige gnidninger i et barns udvikling, fyldte de relativt meget i folkeskolen, for mig på det tidspunkt, som barn, og påvirkede i stor grad min trivsel. Men her var fordelen netop, at mine forældre kendte min skolekammerats forældre personligt. Hver gang vi lavede unoder, kunne læreren kontakte vores forældre, og de tog sig da af konflikten. Jeg mener, at forældre til elever i Ansager Skole har meget nemmere ved at løse interne konflikter imellem deres børn, når de kender hinanden personligt, netop fordi de bor i samme område.

Hvis børn på Ansager Skole tager til Varde, hvor de kommer i en konflikt med et barn i deres klasse, hvis forældre bor i Lunde, har forældre til børnene ikke lige så gode forudsætninger for at løse børnenes interne problemer. Forældrene har altså en ringere forudsætning for dialog, fordi de ikke kender hinanden personligt.

STEVEN:

Vi var omtrent en 10-11 gutter gennem skolegangen i Ansager. En af de perioder fra Ansager skole, som står mig tættest, var dengang i 7. klasse, hvor klassens drenge ofte var oppe at toppes. Det var lige netop her, at vores dygtige klasselærer var mægler for drengene. Hun havde tid til at snakke med hver elev og finde lige præcis det, der var nødvendigt for den enkelte elev, så klassen kunne fungere og trives. Når vi sad om det “runde” bord til “drenge-samtale” var det klart, at vores lærer havde kapacitet og overskud til at tage højde for hver enkelt elev. Det, at vi skulle snakke og samarbejde har været med til, at jeg, som elev på Grindsted Gymnasium, er blevet mere åben og vokal, når der skal samarbejdes på kryds og tværs i klassen. Man kunne spørge sig selv, ville en lærer på en hvilken som helst anden skole ikke have haft samme forudsætning for at hjælpe eleverne på samme vis? Jeg tror netop, at størrelsen på skolen var med til at gøre det muligt for klassen, at komme i dialog indbyrdes, hvilket er kommet os alle til gode i sidste ende. Lærerne på Ansager Skole havde tid til hver elev, så vi lærte alle at deltage og være en del af det fællesskab, der nu engang er et af de bærende søjler i vores samfund.

-

Vi har alle tre været på uddannelser, hvor skolegangen har foregået i større byer end Ansager - Altså hvor strukturen og relationerne i skolen og miljøet omkring skolen har været meget forskelligt, i forhold til den vi oplevede på Ansager Skole. Derfor mener vi ikke bare, at vi kvalificerer os stærkt til at udtale os omkring ændringer i Ansager Skoles struktur, men vi føler, at vi skylder de kommende generationer af børn i Ansager og omegn, at vi råber op, når der lægges op til ændringer, hvor deres skolevilkår og dermed også deres livsvilkår forringes.

Det der ydermere er fuldstændig forrykt fra kommunens side med hensyn til skæbnen for Ansager Skoles overbygning er det kriterie, de har stillet for, at en overbygning i Ansager skal have lov til at eksistere.

Kommunen foreslår at nedlægge overbygningen, hvis elevtallet t i 7. og 8. klasse ikke er 29 elever pr. klasse og, hvis man i 9. klasse ikke mindst har 26 elever. Dette kriterium er uden for proportioner. Ifølge Danmarks Statistikken var der gennemsnitlig, i de danske folkeskoler i året 2014, kun 22 elever i 7. klasse, 21,7 elever i 8. klasse og 20,4 elever i 9. klasse. Samtidig viser demografien, at den danske fødselsrate er faldende. Det virker hovedløst forkert, at kommunens kriterie for overbygningens overlevelse er henholdsvis 29 og 26 antal elever i hver klasse.

Som vist ovenfor, bliver lærer-forældre relationen forstærket, når de begge kommer fra samme egn, og kender hinanden personligt. På denne måde bliver det væsentlig nemmere for lærere og forældre at løse konflikter relateret til barnet, og derfor får barnet bedre forudsætninger for at klare sig senere hen.

På samme måde er relationen imellem to elevers forældre på en lokal skole som Ansager Skole også stærkere. De vil typisk have nemmere ved at løse konflikter der inddrager to eller flere forældres børn. Igen; Man giver eleven og barnet de bedste rammer, og videre forudsætninger i livet.

I en mindre skole er der også bedre plads til hver elev. I en så tidlig del af et individs uddannelse, er det bedst, at eleven er i så trygge rammer som muligt. Dette leverer en landsbyskole uden tvivl bedst. Det er da også klart, at når eleven flyttes efter sjette klasse på Ansager Skole, skal lærer og skolen til at oparbejde en ny relation til eleverne på den nye skole, hvormed alle de relationer på den foregående skole kan gå tabt. Man fjerner elevernes trygge rammer meget tidligt. Men ikke nok med det, mange af de små erhvervsvirksomheder og lokale aktiviteter, som nyder godt af elevernes engagement og flittige arbejde i det lille samfund går tabt, hvis eleverne flytter til Varde, eller en anden by. Man kan derfor frygte, at samfundet langsom kvæles. Denne foreslåede ændring, hvor overbygningen elimineres fra Ansager Skole, er med til at fjerne værdi i lokalsamfundene. Det er synd, når præmissen er, at vi stiller vores børn ringere.

Bare hvis man ser bort fra diskussionen om hvor fagligheden ved de forskellige typer af skoler, kan man se på nogle andre vigtige faktorer: Børnenes trivsel og udvikling. Her har landsbyskolerne en meget bedre forudsætning for at stille børnene så godt som muligt.

En lille skole, som Ansager, giver foruden alle de positive elementer, vi har nævnt, også et godt netværk at falde tilbage på. Altså bekendtskaber i lokalsamfundet, som du altid kan falde tilbage på! Et netværk og en støttepæl, for resten af dit liv.

Vi advarer imod, at fjerne overbygningen i et lokalsamfund som Ansager. Man kvæler lokalsamfundet, og skaber ringere vilkår og forudsætninger for de kommende generationer af børn i egnen.

Og er det netop ikke derfor vi har folkeskolerne? For at give vores børn den bedste forudsætning for en hvilken som helst videre uddannelse, så de kan klare livet i vores samfund på bedste vis?

Vi er villige til at bruge vores tid på, at have et møde med med beslutningstagerne for Ansager Skoles fremtid i kommunen, og andre former for møder der har indvirkning på afgørelsen.