lørdag 21 jan 2017 - Ansager
Ansager fejret ved nytårskuren
magnus Dahlmann blev valgt som Årets Ansagerborger ved nytårskuren 2017
magnus Dahlmann blev valgt som Årets Ansagerborger ved nytårskuren 2017 Foto: Karsten Madsen
For andet år i træk holdt Ansager nytårskur på et godt fyldt hotel med over 200 deltagere

Der er sket meget i det forgangne år i Ansager. Især kan byen glæde sig over 70 nye tilflyttere og blandt dem to nye læger. Mange har desuden udmærket sig på forskellig vis og gjort byen kendt, fortalte Magnus Dahlmann i sin velkomsttale.

Som "altid" er der en gæstetaler ved nytårskuren. I år var det Lars Offersen, skoleleder ved Ansager skole. Et yderst aktuelt indslag i disse skolestruktur tider.

Frank Sørensen fra Ansager Byudvikling kom med en kort statusopdatering omkring stemmeværkspladsen og søparken i det nedlagte dambrugsområde. Han sluttede med en efterlysning af nogen, som vil være med til at arrangere skovens dag den 7. maj, hvor Ansager forhåbentlig er med for første gang.

Årets Ansagerborger

I år gik prisen som "Årets Ansagerborger" til Magnus Dahlmann, for på kort tid at have bragt optimisme, virkelyst og tro på egne evner tilbage til byens borgere. Han takkede for prisen, men mente, der var mange andre, som igennem mange flere år havde gjort meget mere for byen, end han havde. Også sin kone Hanne fik af Magnus en særlig tak for sin støtte

Nu var den officielle del klaret, og hotellet stod klar med buffeten.

Karsten Madsen

Se billederne: Et tilbageblik på 2016 i Ansager

vist 783 gange