Vi kan med glæde meddele at Juniorklubben i samarbejde med Optimisterne, Musik og kreativitet i Varde og Ansager Byudvikling opfører et julestykke: ”Den Magiske Julekiste” af Danny Bruslund, den første weekend i december.
Premieren vil være lørdag d. 3/12 kl. 14.00, og dagen efter d. 4/12 kl. 16.00 på Ansager skole. Vi ser meget frem til at vise det frem til alle interesserede og sprede en masse dejlig julestemning.
Børnene som er med i stykket, både som skuespillere og backstage, skal møde op to timer før, for at forberede opførelsen. De skal også blive efter forestillingen til forberedelse og oprydning.
Billetprisen er 50 kr. Dette er inklusiv kage, kaffe, te og sodavand. Billetsalg ved døren. Medbring kontanter.
Julestykket bliver optaget og udgivet på DVD, som kan bestilles i pausen eller i en besked til mig. Pris 100 kr., som først betales ved afhentning.
Line, Anna og Kirsten
PS. Tusind tak for lån af jeres dejlige og arbejdsomme børn!
Udvalgte nyheder
Den 11. kl. 21.01Fællesspisning efter gymnastikopvisning i hallen
Alle inviteres til hyggelig fællesspisning efter opvisningen 21. marts – tilmelding via MobilePay
Den 11. kl. 19.15Nyt pigehold starter i SIF/AIF
Klubben inviterer piger årgang 2016–2018 til fodbold, fællesskab og sjove mandagstræninger
