Arbejdet blev i tirsdags skudt i gang med en kursusdag afholdt af Alzheimerforeningen, hvor bl.a. lokale fra Ansager og Skovlund deltog.
Kurset var et demensvensinstruktørkursus, som er et konceptkursus Alzheimerforeningen tilbyder forskellige steder i landet. Formålet er at uddanne en gruppe instruktører, som skal være med til at understøtte Alzheimerforeningens arbejde for at skaffe 100.000 demensvenner i Danmark – demensvenner som skal gøre livet mere trygt og værdigt for personer og familier som rammes af demens.
Kurset blev afhold i Skovlundhallen og var et af de største kursushold d.d. som Alzheimerforeningen har afholdt. Normalt deltager 7-15 personer pr. kursus, men efterspørgslen for at deltage i Skovlund var stor. Her deltog 19 personer fra de omkringliggende byer.
Vær med til at gøre Ansager og Skovlund demensvenlig
Hvis du ønsker at bakke op om udviklingsrådets arbejde, for at skabe et demensvenligt lokalsamfund i Ansager og Skovlund, kan du starte med at blive demensven ved at benytte de nyudklækkede instruktører. Hvis I er en forening, en virksomhed eller en gruppe af venner, som ønsker at bakke op om at skabe et demensvenligt samfund ved at blive demensvenner, kan I kontakte de lokale demensvensinstruktører for at høre, hvordan de kan hjælpe jer på vej.
I kan også læse mere på www.demensven.dk
Kontaktoplysninger på lokale demensvensinstruktører:
Karin Nielsen: mail: karinnielsen@turbopost.dk
Miriam Heide: mail: miriam.heide@hotmail.com
Mette Fuglsang Larsen
Udvalgte nyheder
- Den 22. kl. 13.54Babysalmesang for Ansager og Skovlund
Et musikalsk tilbud med sange og salmer for de mindste børn og deres forældre.
- Den 8. kl. 22.30Seniorboliger i Skovlund
Der har i længere tid været et stort ønske om en form for seniorbofællesskab i Skovlund