fredag 4 nov. 2016 - Ansager
Kom til koncert og fernisering på Ansager skole
Lørdag den 5. november kl. 14 præsenterer eleverne resultatet af et helt døgns musik og kreativitets camp

I et døgn vil Ansager skoles bygninger summe af sang, musiksammenspil, billedkunst og hiphop dans. Skolen venter spændt både på ankomsten af nyindkøbte el-klaverer samt ankomsten af de tilmeldte lokale skoleelever fra 5.-9. klasse.

Programmet for denne første Musik & Kreativitet camp er følgende:

  • Danselæreren Birgit Husted står for en fælles danseoplevelse fredag aften
  • Marie Louise Exner fra Fanø sætter billedkunst i fokus
  • Thilde (elev på Musikkonservatoriet) og Thomas afprøver deres pædagogiske kræfter med Fed Rock
  • Musikere/musiklærerne Tenna Madsen og Soya Christie finder sammen om Spil Smart

Birthe Fjord Christensen, mor til Thilde, og Sonya Christie, musiker og musiklærer, har sammensat programmet for denne første camp.

Alle er velkomne til at se og høre resultatet på lørdag den 5. november kl. 14 på Ansager Skole og dermed vise opbakning til initiativet.

Karsten Madsen

Fakta

Musik og Kreativitet Camp er møntet på de større elever. Den vokser ud af et ønske om en mere kreativ dagligdag, hvor musikken og kreativiteten skal være med til at gøre den længere skoledag mere afvekslende. Hverdagen og højdepunkter spiller hånd i hånd.

Ansager by ønsker at tiltrække musikere og deres familier. Campen er en del af denne satsning fra Ansager Byudviklings side.

- En ting er sten sikkert, siger Sonya Christie. - Det er vigtigt at etablere en ungdomskultur omkring at være aktiv omkring musik og kreativitet. Alt for mange mennesker nøjes med at være forbrugere af andres kreativitet. Det kan hverken Ansager by eller Danmark leve af.

Lokaler til campen er stillet til rådighed af Ansager skole, som dermed kvittering for indkøb af mikrofoner og el-klaverer gennem puljen ”Ansager Byudvikling - Musik & Kreativitet”.

vist 777 gange