De nørkler for et godt formål

Hver mandag mødes nørkleklubben på Ansager plejehjem, hvor de strikker til fordel for hjemmets beboere

I de over 10 år klubben har eksisteret, er der strikket mange små trøjer og huer. De strikkede varer er til salg ved indgangen til salen, og pengene går til at give hjemmets beboere lidt ekstra, når de er på udflugt. Der er selvbetjening i boden, der således har åben alle dage.

Kaffe og kage sørger klubbens medlemmer selv for og tjansen går på tur. Typisk er der også tid til højtlæsning, som i mandags hvor Ruth Jensen læste fra "Jesus, pengene og livet" af Gretelise Holm.

Får du lyst til at være med i nørkleklubben, møder du bare op en mandag mellem kl. 13.30-16.00 og prøver, om det er noget for dig. Alle er velkomne.

Karsten Madsen

vist 94 gange  

Udvalgte nyheder

mandag 7. sep. 2026 - Ansager
Jonna Holgersen sælger sjove, specielle og gamle ting på Møllegade 5 i Ansager.
tirsdag 8. sep. 2026 - Ansager
En ny plejeplan rummer idéer om badebro, sti over vandet og gangbro gennem mosen.
onsdag 9. sep. 2026 - Ansager
Se sæsonens efterårsmode, og nyd en hyggelig formiddag med kaffe og småkager.