Vores gode samarbejdspartner og præst Karl Lund har i næsten fire årtier utrætteligt ledet Ansager, Skovlund og Stenderup sogne gennem glæde og sorg og gennem kirkeårets store højtider og kirkelige handlinger. Karl Lund har brændt for forkyndelsen, og han har brændt for undervisningen af sine konfirmander. I årenes løb er det blevet til adskillige Blå Mandagsture og konfirmandlejre, som har givet vores konfirmander gode og lærerige oplevelser med på vejen.
Karl Lund har nu valgt at gå på pension, og vi vil gerne sige ham tak for hans virke i vore kirker og i vores kirkeliv.
Menighedsrådene for alle tre sogne inviterer derfor til festgudstjeneste i Ansager kirke Søndag den 27. november kl. 10.30 og efterfølgende til afskedsfest på Ansager Hotel.
Indsamlings- og tilmeldingsliste til afskedsfesten er lagt ud ved byens handlende.
Menighedsrådene for Ansager, Skovlund og Stenderup
Udvalgte nyheder
Den 5. kl. 20.47Fællessang i Ansager og Skovlund Kirker
Torsdage kl. 19.00-20.00
Den 11. kl. 16.00Gudstjeneste i Ansager kirke søndag kl. 9
Velkommen til Henrik Vejlgaard Kristensen fra Sct. Jacobi Kirke.