Sponsorløb 2016

Ved Torvedagen lørdag den 4. juni er håndboldafdelingen med ved sponsorløbet

Ansager IF afholder hvert år et sponsorløb. Dette løb afvikles i år i forbindelse med Torvedagen lørdag den 4. juni. Løbet går ud på, at medlemmer i AIF skal samle penge ind til fordel for klubben og til glæde for alle byens børn, unge og voksne aktive.

Der er 11 hold fordelt over de forskellige afdelinger - håndbold, fodbold og gymnastik. Hvert hold består af 2 løbere, som på skift skal løbe en markeret rute på ca. 700 meter.

Tilknyttet hvert hold er et team, der står for indsamling af sponsorpenge til deres respektive hold. Håndboldafdelingen kommer rundt og indsamler sponsorater på følgende gader onsdag den 18. maj fra kl. 18:
Lindegade, Åhavevej, Nygade, Allegade, Vestergade, Stationsvej, Åvænget, Præstevangen, Præstegårdsvej, Mølbyvej, Lærkevej, H.C. Eskildsensvej, Tiphedevej, Eghøjvej, Vinkelvej.

Vi håber, I tager godt imod dem.

Er man ikke hjemme denne dag, men ønsker at støtte klubben alligevel, kan man rette henvendelse til Ninna Balsgaard på tlf: 20845749 eller mail: balsgaard@hotmail.com eller selvfølgelig ved at møde op på torvet den 4. juni. Torvedagen starter kl. 11 med sildebord for alle.

Kom endelig og hep på løberne, jo flere tilskuere, jo federe stemning.

AIF Håndbold

vist 80 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 7. aug. 2026 - Ansager
Nye afleveringer, togudstilling og digitalisering prægede året på det lokale arkiv.
onsdag 17. jun. 2026 - Ansager
Nyt fællesskab skal styrke gymnastikken for børn og unge i området
onsdag 3. jun. 2026 - Ansager
Børn og voksne inviteres til en sjov dag med hold og præmier