Liiiige ved siden af Børnehaven "Naturligvis" ligger bondegården "Solvang" fra Anneke og Harry Slob, og der er vi som børnehave ALTID velkommen til at kigge forbi. Hvor heldige kan man være?
Vi benytter os tit af den mulighed, men oftest er der så en mindre gruppe børn og 2 eller 3 voksne ad gangen, som besøger gården.
I dag, torsdag den 12. maj var det altså lidt anderledes, da ALLE børnene og alt personale var på bondegårdsbesøg. Og hvorfor var vi det? Køerne skulle ud for første gang og mange ved jo, at det er en sjov begivenhed! Så der ville alle gerne være med til! Alle blev gjort klar og madpakker og drikkedunkene blev samlet i to skovvogne og en trillebør - det var trods alt en bondegård vi skulle besøge :-)
Alle var meget spændte på, hvordan det hele nu vil gå.
På gården kunne man allerede udenfor høre, at køerne glædede sig, de brølede rimelig højt derinde. Og da Harry åbnede døren - sååååååå kom de farende! De hoppede og dansede og var vældig glade alle sammen!
Børnene var først en smule forbavset, da de så hvad der skete med de køer, men ret hurtig fandt de ud af, at køerne "bare" dansede og at de blev indenfor den indhegning der var, og det var sjovt at kigge på!
Nogle børn skreg af grin, andre råbte glad og andre pegede, men alle nødt det! Også Harry og Anneke og deres medhjælper, fordi det gik så fint. Harry viste køerne lidt rundt på marken, viste dem hvor de kunne drikke og hvor langt de kunne komme rundt i den mark bagved stalden. Da der var faldet ro på køerne, og der var hilst (mange gange) på de to gårdhunde, og der var aflagt et besøg til den nyfødte trilling hos et af deres får, var det madpakketid.
Nøj, man kan spise ret meget, når man er på bondegårdsbesøg. Man bliver nemlig sulten sådan en dag!
Der var heldigvis også lidt tid til at lege i Anneke og Harrys have. Det er et lille børneparadis der, så børnene havde næsten ikke tid til at komme med hjem til børnehaven igen. Men det skulle vi, da de mindste børn også gerne skulle kunne nå et få en middagslur.
Alt i alt en skøn, skøn dag, som børnene og personalet længe vil huske. Og Anneke og Harry kan bare være sikre på, at vi snart kigger forbi igen.
Lia de Sain, på børnehavens vegne
