Charlotte Bøving er inviteret til at komme og fortælle om oplevelserne omkring TV udsendelsen ”lægen flytter ind”.
Det koster 50 kr. at deltage og man kan tilmelde sig hos Gudrun Lykkegård på telefon 2552 5278. Beløbet går ubeskåret til Stafet For Livet og dermed Kræftens Bekæmpelse. Bemærk at der er begrænset antal billetter til salg.
På aftenens program er der orientering omkring Stafet For Livet ved formand Flemming Nissen, efterfulgt af et lille oplæg af Rune Bach-Andersen og Kurt Møberg omkring Xpedit eventyret. I pausen er der forplejning i form af en sandwich, vand og frugt. Der vil desuden være mulighed for at ”sparke dæk” i pausen, og se på de mange flotte motorcykler som står i butikken.
Medlemmer af styregruppen for Stafet For Livet Varde vil være tilstede på aftenen og synlige med orange jakker. Der er derfor rig mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål omkring Stafet For Livet som løber af stablen d. 11.-12. Juni.
Efter pausen vil Charlotte Bøving indtage gulvet og give en times foredrag, hvor hun tager udgangspunkt i DR2s udsendelser om ”lægen flytter ind”. Programserien tager udgangspunkt i mænds livstil og forsøger at komme eventuelle sygdomme og skavanker til livs, ved simple tiltag til et sundere liv. Tiltag som Charlotte evaluere efter at have boet hos og observeret de deltagende familier i et par dage. Arrangementet forventes at slutte kl. 20.
Flot underholdningsprogram
Underholdningsprogrammet for Stafet For Livet i Varde kommune er også ved at være på plads. Her kan deltagere og andre besøgende på stafetten glæde sig til foredrag af Team Tvilling, solnedgangsyoga af Pia Nielsen, DJ på ruten med Megaray, aktiviteter for børn af Varde Ungeråd, sommergymnastik af ØGU og JTH Ølgod, live musik med lokal duo (Emil & Sigurd), Late night aktiviteter af spejderne, nat-spinning, auktion mm.
Styregruppen glæder sig til at byde velkommen til mange nye navne på underholdningsprogrammet. Traditionen tro vil den første stafetrunde blive ledt af Varde Garden og Fighterne, ligesom at den rørende lysceremoni sættes igang lørdag aften. Det endelige program offentliggøres snarest og man kan følge med på både hjemmesiden www.stafetforlivet.dk/varde eller på Facebook
Stadig åben for tilmelding og madbestilling
Man kan stadig nå at melde sig til Stafet For Livet Varde. Er man 10 personer eller flere, kan man oprette et hold. Er man mindre kan man tilmelde sig det åbne hold under kyndig ledelse af Gudrun Lykkegård. Man bestemmer selv hvilken aktivitetsform man vil byde ind med. Der er ligeledes åbnet op for det nye initiativ med online forudbestilling af mad, så man for 125 kr. kan sikre sig både frokost, aftensmad, natmad og morgenmad. Her går hele beløbet ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, da stafetten har fundet sponsorer til al madindkøb. Forudbestilling af mad sker via hjemmesiden og skal gøres inden d. 6. Juni.
Se Plakat: Fyraftensmøde hos Xpedit