
Fællesmenighedsrådet er glade for endelig at kunne melde ud, at sognepræst Trine L. Taylor nu er officielt ansat som sognepræst i pastoratet. Trine Taylor har som vikar virket i stillingen i et halvt år, så vi har haft rig lejlighed til at stifte bekendtskab med hendes kvaliteter som sognepræst.
Trine Taylor har vist, at hun i det kirkelige rum formår at fange sine tilhørere med sine fine prædikener og taler, og vi har lært hende at kende som en meget pligtopfyldende person, der gerne deltager og yder en indsats.
Der er undervejs faldet mange rosende ord om vores nye præst, og vi glæder os til at kunne fortsætte samarbejdet - gerne mange år frem i tiden.
Der er fastsat indsættelsesgudstjenester med efterfølgende reception i pastoratets tre kirker på følgende dage:
- Stenderup Kirke lørdag den 21. maj 2016 kl. 14.00
- Ansager Kirke søndag den 22. maj 2016 kl. 13.30
- Skovlund Kirke søndag den 22. maj 2016 kl. 9.00
Vivian Gosch

Udvalgte nyheder
Den 15. kl. 19.29Kære Kommende Konfirmander og Forældre!
Søndag den 22. august afholder vi konfirmandindskrivning for alle de konfirmander, som ønsker at blive konfirmeret i Ansager Kirke i 2022
Den 8. kl. 07.01Påskegudstjenester med strygekvartet og sangsolister
Stabat Mater af Pergolesi - Skærtorsdag kl. 19 i Ansager kirke og Langfredag kl. 10.30 i Skovlund kirke