Det har været nødvendigt at dele de tilmeldte i to hold. Flere end ventet har ønsket at deltage i kristendomskurset, som starter op næste onsdag aften i Ansager Sognegård.
Det første hold starter den 27. januar kl. 19-21 i Ansager Sognegård, og andet hold samles dagen efter, torsdag fra kl. 14.30-16 samme sted.
Delingen betyder, at der er ledige pladser på begge hold. Selv om tilmeldingsfristen er udløbet, er det muligt at deltage. Det er ikke en betingelse, at man deltager i alle tre aftner eller eftermiddage, men det er en stor fordel.
Kursusforløbet er gratis. Menighedsrådet giver en kop kaffe. Vi vil være taknemmelig for en hurtig tilmelding. I alt bliver der tale om tre samlinger her i vinter/forår.
Begge præster medvirker.
Karl Lund



