Succeshistorier skal inspirere
Varde Kommune ønsker at sætte fokus på de mange succeshistorier, der findes i foreningslivet. Derfor har Udvalget for Kultur og Fritid besluttet, at uddele ”Varde Kommunes Foreningspris” hvert år til den forening, som i det forgangne år har gjort en væsentlig forskel i forhold til sine medlemmer, trænere eller i lokalsamfundet.
”Der findes i foreningslivet så meget godt og nogle fantastiske succeshistorier, som bare ikke altid kommer frem i rampelyset. Nu vil vi sætte fokus på de gode succeshistorier fra foreningslivet, så andre foreninger også kan lære af disse. Og med prisen følger en belønning på 5.000 kr.” udtaler formand for udvalget Lisbet Rosendahl.
Kulturtalenter skal hyldes
I 2016 vil Varde Kommune også hylde kommunens kulturtalenter og denne gang arbejdes der på at få inddraget kulturen som en del af ’Årets Mestre arrangement’. Derfor kan personer inden for kulturens verden, der har ydet en speciel præstation ud over det sædvanlige indstilles til ’Årets Mestre’.
”Der findes rigtig mange talenter i den kulturelle verden, som vi også gerne vil hædre for deres ihærdige arbejde. Derfor påskønner vi kulturtalenternes særlige kunnen, som bringer dem videre i talentkonkurrencer eller lignende - netop fordi kulturen ikke er præget af mesterskaber.” fortsætter Lisbet Rosendahl.
Pressemeddelelse
Faktaboks
- Alle kan indstille kandidater til Varde Kommunes Foreningspris
- Forslaget skal være sagligt begrundet og indeholde en kort beskrivelse af, hvordan/hvorfor foreningen har gjort en forskel.
- Forslagsendes sendes til Varde Kommune, Kultur og Fritid, Bytoften 2, 6800 Varde eller på mail: bera@varde.dk
- Til Kulturens Mestre er der ikke særlige indstillingskriterier, alle kan derfor indstilles
- Indstillinger til Årets Mestre kan ske på dette skema: Indstillingsskema
- Indstillinger til de overnævnte priser er rykket frem til den 4. januar 2016.
Udvalgte nyheder
- Den 21. kl. 22.11Fastelavnssjov på Ansager Skole
Fastelavnsfest med leg og præmier, 11. februar, kl. 14-16
- Den 13. kl. 22.16Møde med Søren Le Schmidt
Foredrag mandag aften på Ansager Hotel
- Den 11. kl. 21.01Vinterfest på Ansager Hotel
Fejring med mad, lotteri og dans