Blåvandshuk og Varde Kommune lægger strand og strå til, når kunstnere fra hele verden næste år til september igen samles for at udsmykke områdets unikke natur. Wadden Tide er en del af Vadehavsfestivalen, som er Kulturregion Vadehavets kulturelle flagskib.
Natur og kultur for alle Kunsten opstår midt i og i pagt med naturen og indbyder til at besøgende oplever og interagerer med kunstværkerne, helt i tråd med kommunes vision – Vi i naturen. ”Udvalget glæder sig over at Wadden Tide og Blåvandsvandshuk kan skabe rammerne for et stærkt samspil med unik natur og kunst i verdensklasse, der samtidig giver besøgende mulighed for at opleve samspillet på tætteste hold” fortæller Udvalgsformand for Kultur & Fritid, Lisbet Rosendahl.
Fælles om naturen
Wadden Tide står som fyrtårnet i den årlige Vadehavsfestival. En festival der er resultatet af et tætknyttet samarbejde i Kulturregion Vadehavet. Et samarbejde etableret mellem de fire Vadehavskommunerne Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde, med det formål at styrke mangfoldigheden i områdets kulturliv.
Fakta:
- Wadden Tide er et produkt af samarbejdet i Kulturregion Vadehavet.
- Kulturregion Vadehavet er et samarbejde mellem de fire vadehavskommuner, Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde og en række kulturinstitutioner.
- Wadden Tide sætter spot på det danske vadehavsområdes kultur, natur og identitet.
- Wadden Tide udstillingen kan ses fra d. 1. september til d. 2. oktober 2016
- Fra midten af august kan man følge de mange internationale kunstnere, mens de arbejder ved Blåvandshuk og der vil være mulighed for at melde sig som frivillig, deltage i workshops og guidede ture.
- Se løbende information og billeder fra på facebook.com/WaddenTide
Varde Kommune, Pressemeddelelse
Udvalgte nyheder
- Den 29. kl. 10.33Månedens Kunstner - Anneli Fleur
Anneli Fleur fra Ansager udstiller i Tambours Have - Den 6. kl. 10.45Rusk op i Ansager med kunst og fællesskab
Kreativ karavane ruller ind og bringer farver og fællesskab til byen. Hør nærmere den 15. april.