SFO og Juniorklub til håndbold i hallen

To aktive håndbolddage i hallen med besøg af oplagte børn fra Ansager Juniorklub og SFO

AIF/SIF håndbold har i denne uge haft besøg af Ansager SFO og Ansager Juniorklub til håndbold i hallen. Det blev til to dejlige dage, hvor børnene efter saftevand og boller, fik lov til at prøve lidt forskellige former for håndbold.

Håndboldklubben vil gerne sige tak til SFO´en og Juniorklubben for at tage imod tilbuddet. Det var dejligt, at se så mange glade, svedige, engagerede og lærenemme børn.

AIF/SIF håndbold er kommet rigtig godt i gang med den nye sæson, og tilbyder håndboldtræning til børn fra 3 til 15 år (U4 til U14). Hvis man har lyst til at prøve og spille håndbold, skal man endelig bare komme op i hallen til træning. Der er plads til mange flere børn på de forskellige hold.

Omtale og træningstider kan ses her: Håndbold træningstider

I sammenarbejde med Team Nord tilbydes også træning til U16 og U18. Deres træningstider kan ses på Skovlund-Ansager Hallens hjemmeside.

AIF/SIF håndbold

vist 209 gange  

Udvalgte nyheder

tirsdag 8. sep. 2026 - Ansager
Teddy Bruslund viser sin prisvindende dokumentar og svarer bagefter på spørgsmål.
mandag 7. sep. 2026 - Ansager
27 deltagere trodsede det udfordrende vejr ved årets Skovlund-Ansager Golfmatch.
onsdag 19. aug. 2026 - Ansager
Alle hold starter i uge 38, og de første to træninger er gratis.