- Stilhed og ro er pilgrimsvandringens natur, fortæller missionær Bjarne Hvidberg fra Tistrup, der ledte pilgrimmene på turen.
- Det er ikke en ny opfindelse med pilgrimsvandringer, men derimod en meget gammel tradition, der på ny er vundet frem. Det handler om at få en pause fra hverdagen, en mulighed for at møde sig selv, og noget, der er større end en selv, på en anden måde, end man plejer. Fx. sad vi i den fine natur ved Kvie sø og sang: "Op, al den ting, som Gud har gjort", mens bølgerne skvulpede i søen. Salmen har en helt anden virkning, sådan et sted, forklarer Bjarne Hvidberg.
- En pilgrimsvandring er lige så meget en indre vandring, som en ydre. Naturen og kirkerummets ro og enkelhed fremmer eftertanke og giver grobund for refleksioner over livet og målet for ens egen livsvandring. Den kan skabe det håb, der skal til for at "turde leve livet".
Dagens pilgrimsvandring foregik kun delvist til fods. En bus sørgede for at transportere pilgrimmene fra sted til sted på ruten.
- Det har bare været godt, lød det enstemmigt fra de nystlåede pilgrimme i bussen på vej hjem til Ansager.
Karsten Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 29. kl. 23.00Bankoaften på Ansager Plejehjem
Onsdag aften den 2. oktober kl. 19.00
- Den 21. kl. 21.18Video: Vennekredsens musikarrangement
Musik og glæde på Ansager Plejecenter med Folmer & Basserne