Titlen som Årets AmatørKulturKommune blev uddelt på Kulturmødet på Mors som synligt bevis på, hvor de gode rammer for den frivillige kultur eksisterer. For at blive nomineret til prisen er der lagt vægt på, at Årets AmatørKulturKommune har fokus på gode faciliteter, letforståelige støtteordninger og et lydhør og behjælpeligt medarbejderteam. Varde Kommune var nomineret til prisen, som Sønderborg Kommune vandt.
Små og store kulturperler hædret for deres store indsats I egnsspillene og andre lokale opsætninger, er det gennemgående, at alle kan være med – alle kan bidrage med noget. Og det er med til at gøre den kulturelt frivillige indsats til en folkelig disciplin. Men amatørkulturen er også fødekæde til den professionelle kultur, og tit er der et stort samarbejde mellem amatørkulturen og den professionelle del.
Amatørkulturen er båret af mennesker med bankende hjerter, der vil gøre en forskel for det lokale kulturliv. Det er frivillige kræfter, som er med til at skabe en undergrund af lokale kulturmiljøer og netværk. De frivillige har en markant rolle i at sikre den fortsatte udvikling af aktive og lokale kulturmiljøer, hvor ideer kan vokse og blive konkrete.
Det særlige kendetegn for den kulturelt frivillige indsats er, at en hel egn går sammen om at granske i den fælles fortid, samtid og kultur. Det er folkeoplysning på en underholdende og nærværende facon, der skaber lokal sammenhængskraft, historisk og kulturel forståelse og netværk i de enkelte lokalsamfund.
Citat fra Lisbet Rosendahl, formand for udvalget for Kultur og Fritid, Varde Kommune:
- Amatørkulturen har en meget central rolle i at fastholde og forny det lokale kulturliv. Selvom vi ikke vandt prisen som Årets AmatørKulturKommune i år, så arbejder vi videre med den gode model, vi allerede har skabt for at få de frivillige kræfter til at arbejde sammen om noget af det, som skaber en meget stærk værdi og sammenhængskraft.
Pressemeddelelse
Fakta
- Varde Kommune var nomineret til Årets AmatørKulturKommune sammen med Sønderborg og Guldborgsund Kommuner.
- Det er andet år, at prisen som Årets AmatørKulturKommune bliver uddelt. I år vandt Sønderborg Kommune
- Amatørkulturen i Danmark er båret af viljen til at udøve kunst baseret på det frivillige engagement. Amatørkulturen tager ofte fat i helt lokale emner og bearbejder dem inden for kunstarterne musik, sang, foto, skuespil og litteratur.
-Et af de største sommerspil finder sted i Varde. Varde Sommerspil sætter hvert år en musical op, som består af over 100 medvirkende og 30.000 tilskuere. På den måde har sommerspillet en stærk, lokal forankring og er en betydningsfuld, lokal kulturskaber.
Udvalgte nyheder
- Den 18. kl. 20.38Gratis IT-kurser i Varde Kommune
FOF og Varde Kommune hjælper borgere med at blive bedre til IT
- Den 15. kl. 10.43Evaluering af politianmeldelse af SA-Hallen
Frikendelse, fejl fra kommunen og konsekvenser for de frivillige