Det er en fast tradition landet over at fejre Dagplejernes Dag den 2. onsdag i maj. Tidligere tog dagplejemødrene fra Ansager til Ølgod på dagen. Det var dog en lang tur for børnene, så nu holdes dagen i Ansager.
De pyntede barnevogne kørte forbi plejehjemmet, så beboerne kunne få den oplevelse med. Derefter gik turen gik til Mariehaven, hvor Dennis Pedersen, trommeslager i Neighbours, stod klar til at modtage optoget.
I Mariehavens telt kravlede alle op på scenen og hyggede sig med sang og musik. Alle sang med på de kendte børnesange om bjørnen, edderkoppen og mariehønen. Dennis Pedersen, hvis datter er blandt dagplejebørnene, spillede til sangene.
Dagplejerne er glade for denne dag, hvor de kan synliggøre dagplejen og det arbejde de går og laver i det daglige.
- Vi er nødt til at sælge os selv, forklarer Ulla Jensen, der har fire børn med i dag.
Karsten Madsen
Fakta
Dagplejerne har en pædagogisk læreplan.
Dagplejerne skiftes til at tage på kursus og efteruddanner sig løbende.
Børnene er i alderen 10 måneder til knap 3 år
Om torsdagen mødes alle dagplejere i aktivitetshuset.
Dagplejerne har bedsteforældredag.
Udvalgte nyheder
- Den 12. kl. 20.14Dagplejens julehygge: Smil og fællesskab
Ansager og Skovlund dagplejere fejrede jul med dans, sang og glæde for store og små