Fire hold har chance for at spille om oprykning til 2. division - men det eneste hold, der selv kan afgøre det, er Sif/Ansagers damer. De skal blot vinde over Team Vest, så er de sikker på andenpladsen, der giver ret til spil om oprykning.
Hvis SIF/Ansager vinder, skal de møde en anden toér fra pulje 1, og lige nu ser det ud til at blive Aabybro. Og vinderen sammenlagt af disse to kampe skal så møde nummer 10 i 2. division pulje 1, som måske kan blive Silkeborg eller Brabrand.
Samtidig er tre hold i spil om nedrykning, deriblandt Team Vest, så de har også meget at spille for i Ansager på søndag.
Ansagers damer har gjort det fremragende i denne deres første sæson i 3. division. Holdet har formået at være med i den sjove ende af tabellen gennem hele sæsonen, hvilket også har kunnet ses på det store fremmøde af tilskuer ved holdets hjemmekampe i ”egen hule” i Skovlund Ansager Hallen.
Holdet har bl.a. slået Fredericia HK´s 2. divisions damer ud af pokalturnering, og Fredericia har netop vundet deres pulje og er rykket op i 1. division. Sådan kan håndbold være så uberegneligt.
Fredericia håndboldklub tilbage 1. division
Vi har en super søndag i vente, og klokken 21.15 er hele puljen afgjort – SPÆNDENDE
Holdet håber nu bare, at mange lokale vil komme i hallen på søndag og ”give den gas” sammen med pigerne.
Kampen spilles kl. 15:30 i Skovlund Ansager Hallen.
Bent Haahr
Se plakaten her: Super Matchen
Udvalgte nyheder
- Den 21. kl. 21.32SAHK: Håndboldsøndag
Spændende Håndboldkampe i Skovlund Ansager hallen den 26. november fra kl. 13.30