Vikingerne er ubesejrede, da ingen tog imod udfordringen sidste år.
Tovet, som ikke kom i brug, opfylder alle ønsker. Det er et kraftigt hampereb, som vi alle kender det fra gymnastiksalen fra vores skoletid. Rebet er 50 meter lang.
For at alle kan danne hold uanset drøjde, er der et vægtkrav - max 600 kg på hver side.
Der er to måder at vinde på:
- Et hold trækker det andet hold i åen eller snoren over på den anden side.
- Hele taberholdet dykker under vandet inden snoren er ovre, så er der omkamp.
Sikkerhed:
- Åen er undersøgt for eventuelle ting og sager.
- Man må ikke binde sig fast til tovet.
- Dommerens signal skal efterfølges
Sjove indslag er tilladt og velkomne!
Vinderne får deres navn på pokalen, og kan efterfølgende få pokalen fyldt med øl eller vand - én gang per deltager.
Tovtrækningen finder sted søndag den 7. september klokken 13.00 på marken ved vikingelejren, tæt på Mariehaven men på den anden side af jernbanedæmningen.
Karsten Madsen
Fakta
Tovtrækning var faktisk en Olympisk disciplin i tyverne. Mange har også erindringer, fra da det var et tilbagevendende indslag til sommerfesten i Ansager. Slagteriet kæmpede i flere år mod møbelfabrikken.
Se udfordringen her: Tilmelding af hold