Sogneudflugt til Dybbøl Skanse

Ansager menighedsråd inviterer vanen tro på sogneudflugt den 27. august 2014

Turen arrangeres i samarbejde med Ansager Turist, og det borger jo for kvaliteten.

I år har vi valgt at tage til Historiecenter Dybbøl Banke, hvor der for 150 år siden udspillede sig nogle dramatiske dage under krigen i 1864. Her vil vi komme til at se og høre om, hvilke vilkår befolkningen og soldaterne havde under de svære kampe og i skyttegravene, og vi vil selv få mulighed for at gå rundt i rekonstruktionen af et dansk skanseanlæg.

Broager land leverede soldater til krigen, og efter middagen på restaurant Colosseum fortsætter vi derfor til Broager Kirke, hvor en guide vil fortælle om kirken og om Mindehøjen, hvor mindestenen på toppen bærer følgende inskription:

”Sten satte Broager land, sønner til minde, faldne i krigen 1914-18”

For ikke at gøre dagen for lang serverer menighedsrådet både morgen- og eftermiddagskaffen i bussen.

Se nærmere orientering i Ugebladet Ansager og Helle. Vi glæder os til at se jer.

Martin Hansen, Ansager Menighedsråd.

vist 211 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 11. sep. 2026 - Ansager
Onsdag i Store hal er der gymnastik, nye udfordringer og fællesskab for børn i 0.–3. klasse.
fredag 11. sep. 2026 - Ansager
Trampolin, airtrack og rytme er på programmet torsdag, hvor både begyndere og øvede kan være med.
tirsdag 7. apr. 2026 - Ansager
Præstefamilie skal genhuses, mens der planlægges løsning på skimmelproblem