Den 1. marts blev kartoflerne sat, og nu er de klar til salg på Grødevej. Lige så snart alle kartoflerne er oppe af jorden, er anden omgang klar til at blive sat.
Der findes mange forskellige sorter af kartofler, som bruges til forskellige retter, og Martin mener, at man skal vælge kartofler, som man vil vælge en god vin.
Johnny Enghave
Hvad skal der til, for at en kartoffel er så heldig, at den havner i forbrugerens indkøbskurv?
Hvilken sorter kender en helt almindelig dansker? Og hvad er de forskellige sorter bedst til på spisebordet?
For at få indblik i forbrugerens ønsker, har man igennem de seneste par år spurgt en række tilfældige forbruger om deres kendskab til kartoffelsorter.
Ringe viden om sorter
Enhver gennemsnitlig dansk mand med respekt for sig selv kan nævne navnet på en fire-fem forskellige druesorter, der anvendes til fremstilling af vin. Det var derfor bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet: ”Hvilke kartoffelsorter kender du?” udløste en længere tænkepause hos langt de fleste forbrugere, lidt flakkende blikke og blev besvaret med et forsigtigt og spørgende bud, der for næsten samtlige adspurgte lød på enten ”Samsø kartoffel, bagekartoffel, og Vildmose kartoffel, flere nævnte også aspargeskartoffel. Enkelte adspurgte svarede bintje, som jo vel og mærke sammen med aspargeskartoflen er den eneste af de adspurgte forbrugers svar, der rent faktisk er en kartoffelsort.