- KOM SÅ! PRES HAM!
– BRUG DINE LANGE ARME!– FLERE STØD, ANDRÉ, FLERE STØD!

Råbene gjaldede ind mod ringen fra alle sider, da Ansager Bokseklub fredag aften tændte røgkanonerne og den dunkle publikumsbelysning og blændede op for den slags fødselsdagsfester, som er den helt rigtige, når man er en bokseklub: Et jubilæumsboksestævne. Et sted mellem 550 og 600 tilskuere var mødt op i Skovlund-Ansager Hallen for at overvære i alt 11 energiske boksekampe, hvor Ansagerklubbens egne boksere var repræsenteret i de syv af kampene.

Maver og skilte

Fra det ene hjørne kom de unge boksere traditionen tro gående ud gennem en indgangsportal fuld af røg, mens musikken hamrede løs med »præstationsfremmende« rytmer. I ringen solarieglade nummerpiger rundt og viste både deres maver og et skilt med bokserundens nummer på. Og i salen bed mødre og kærester enten negle eller råbte op om, hvad deres unge mænd deroppe i ringen skulle gøre.

–KOM FØRST! KOM NU! –SÅ ER DET I GANG! PÅ HAM! –GODT KÆMPET! -SLÅ NOGET HURTIGERE!

Hvis nogen skulle påstå, at boksning er en mandesport, måtte de tage deres ord i sig igen ved synet af de mange kvinder, der sad rundt om som tilskuere. Heriblandt også en lille pige, som var i familie med Jens Peter Andersen fra Ansager Bokseklub. Pludselig lød hendes tynde pigestemme også blandt alle de andre:
– Kom nu, Jens Peter! Slå ham så! råbte hun, og hele bordet lo.

Nede bagved slog nogle lige så unge piger vejrmøller, men også de måtte af og til stoppe op og følge med i kampene: – Se ham der. Han har store muller, konstaterede den ene lille pige, og den anden nikkede. Så fortsatte de med at slå vejrmøller. For der er mange måder at få store muller på.