søndag 27 apr 2014 - Ansager
Fodbold: Vanvittig kamp endte med 5-4 sejr
Fodbold serie 4 Ansager-Hejnsvig 5-4
Fodbold serie 4 Ansager-Hejnsvig 5-4
Fredag den 25. april 2014 kl. 1830 blev der føjtet op til hvad der skulle vise sig at være en vanvittig serie 4 kamp.

Vi tog på hjemmebane imod Hejnsvig, som havde 6 point. Vi havde med sejren i sidste kamp på udebane over Ølgod 7 point. Derfor var der langt op til tæt kamp, hvilket det også blev. Vi startede som de sidste kampe godt og igen producerede vi store chancer, som både Chris Jakobsen og Bjarke Klausen skulle have scoret på. Men som i de sidste kampe har vi skulle bruge mange chancer for at score vores mål, hvilket er frustrerende. Det tager vi med på træningsbanen og arbejder videre med. Da vi ikke kunne score, kom vi efter min mening ufortjent bagud 1-0. Vi fightede videre og kom kort efter på 1-1, da Mads Stebel Larsen scorede efter et hjørnespark. Vi kom desværre bagud 2-1 efterfølgende. Hejnsvig fik et gult kort med ca. 8 min tilbage af 1 halvleg. En god fordel for os, som vi ikke fik udnyttet, idet Morten Jørgensen ca. 2 min efter også fik et gult kort. Der ved var vi 10 mod 10 resten af 1 halvleg. 2-1 var stillingen ved pausen.

Efter et surt opstød og en opsang fra mig var spillerne godt klar over, at der skulle arbejdes meget mere i 2. halvleg. Jakob Søgaard og Philip Jørgensen kom ind fra 2. halvlegs start i stedet for Zaman Feizi og Jonas Kristensen. 2 min efter 2. halvlegs start udlignede Jacob Søgaard til 2-2 efter flot forarbejde af Bjarke Klausen. Vi fortsatte vores fight mod 3 point og vi blev efter scoringen til 2-2 11 mod 11 igen. Chris Jakobsen blev sendt i dybden og lagde bolden på tværs til en fremstormene Mads Strebel Larsen, der nemt og sikkert scorede til 3-2. Chris lagde også op til 4-2 målet, som blev scoret af Bjarke Klausen. Bjarkes første sæson mål - endelig! Foran 4-2 fik Hejsvig endnu et gult kort til den spiller, som tidligere var havde fået en advarsel. Han blev udvist og vi var 11 mod 10 resten af kampen. Med ca. 20 minutter igen skiftede jeg Jonas tilbage på banen i stedet for Mads Stebel Larsen, der havde spillet en fremragende kamp. Mads blev fortjent klappet af banen af tilskuerne. Foran 4-2 og en mand i overtal havde vi flere store kontra muligheder og chancer til at lukke kampen til 5-2.

Jeg troede sejren var sikret, men jeg skulle blive overrasket. Et dårligt skud fra Hejnsvig, som målmand Sune Olsen normalt ville have grebet, blev ved en fejl tabt ind i målet til 4-3. Hejnsvig lagde efterfølgende det pres de kunne, og det fik de belønning for. De udlignede til 4-4 efter et indlæg fra venstre side ramte en af deres spillere i brystkassen og gik i mål. Vi holdt høj moral og fortsatte med at kæmpe for en sejr. Chris Jakobsen kom igen alene afsted mod mål og blev i feltet slagtet af Hejnsvigs målmand, som fortjent og rigtigt fik direkte rødt for den tackling på Chris. Anfører, Henrik Larsen, tog stort ansvar og scorede sikkert fra 11-meter pletten til 5-4. 2 mand i overtal holdt vi hjem og vandt en vanvittig kamp 5-4.

Stor tak til alle de tilskuer, som var mødt op for at støtte os. Det er dejligt med så stor støtte. Kampens spiller blev fortjent Mads Strebel Larsen!

Billeder fra kampen: fotogalleri

Serie 6

Serie 6 spillede lørdag den 26 april på hjemmebane og tabte desværre 5-0 til Billund.

Hjørnekroen

Efter sidste uges omtale af Hjørnekroen i mit referat fra påskens kampe har Hjørnekroen nu valgt at sponsere en kasse gratis øl til alle serie 4 og serie 6's udebane kampe. Det sætter jeg, de andre trænere og spillerne utrolig stor pris på! Mange tak til hjørnekroen for det. Jeg ved de vil blive nydt med velbehag efter alle de hårde kampe, som der venter begge hold fremadrettet.

Aktivitetsdag

Lørdag den 14. juni er der aktivitetsdag på Ansager Stadion. Der er sponsor løb og både serie 6 og serie 4 spiller på hjemmebane den dag. Serie 6 spiller kl. 14 og serie 4 spiller kl. 16. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og kom og støt klubben.

Træner, Magnus Hansen

vist 874 gange