onsdag 23 apr 2014 - Ansager
Håndbold: Kamp om 3. division
Flot sejr på 14-25 hentet hjem i Nøvling tirsdag aften.

Efter en tiltrængt påske pause glædede pigerne sig til den forestående kamp i Nøvling tæt ved Ålborg. Turen var lang, men en lille gåtur inden omklædning fik benene løst op. De var i den grad klar til kamp, og lagde rigtig godt ud med et meget offensivt forsvar som modstanderne havde svært ved at komme igennem. Desuden godt angrebsspil i den anden ende, og score på 2-7 og 4-10 så var grundlaget lagt for et godt resultat.

Halvvejs resultatet på 7-11 var kun et springbræt til en 2. halvvej, hvor forsvaret stod rigtig godt, og angrebet var direkte og godt fordelt. Dog også med en del brændte chancer. Modstanderne blev i den grad presset, og kunne ikke modstå det direkte og hurtige spil pigerne lagde for dagen. En del kontra mål og mange flotte gennemspilninger blev det til. De 14 mål Nøvling scorede er jo det bedste bevis på et fantastisk forsvar. Fra et ultra offensivt, over 5-1, 6-0 til igen at gå offensivt i flere formationer. Nøvling fandt aldrig rytme i deres angreb, og kræfterne slap op. Tina måtte udgå i slutningen af 1. halvvej med en forstrækning i lysken. Marie overtog i målet og efter et par hurtige mål lige efter hun kom ind, fandt hun dog ret hurtig skudmønstret på spillerne, og havde den ene flotte redning efter den anden. Helt igennem en hold indsats som gav det flotte resultat, og alle bød ind med hver sit positive bidrag, både på bænken og på banen.

Et godt udgangspunkt til returkampen hjemme i hallen i morgen torsdag kl. 20.30.

Kom og støt pigerne og se en forhåbentlig lige så velspillet kamp som den pigerne leverede i går.

Kampen torsdag må vi dog undvære Marianne Balsgaard. Spillerne var fritaget fra kørsel, så de kunne være friske til kamp, og blev sat af på torvet efter turen hjem. På vejen ud af byen kørte Marianne galt i bilen. Hun slap dog med småskrammer og et hævet knæ, hvilket betyder at hun ikke spiller i morgen aften.

Jytte Mathiesen

vist 499 gange