Et operationsbord til en hest er noget større end det til mennesker, men ellers er mange af principperne de samme, og heste skal også tilbage på en »opvågningsstue«, når de har været i fuld narkose.

Det lærte de lokale Venstre-medlemmer, da de mandag fik et kig ind i hverdagen på Ansager Dyrehospital. I flokken var også Jess Myrthue, der er EU-kandidat for Venstre i Varde.

Specialdyrlæge Jesper Møller-Nielsen viste rundt på dyrehospitalet, som rummer både en smådyrsafdeling med behandling af hunde og katte, en bygning med staldpladser, et ridehus og så hjertet af hospitalet: Operationsstuerne. Her får hestene taget røntgenbilleder, bliver scannet, får bedøvelse og opereres.

– Vi laver rigtig mange røntgenbilleder. Ikke kun ved skader, men også sådan helt rutinemæssigt. Det er ligesom med fodboldspillere, som lige skal have et tjek, forklarer Jesper Møller-Nielsen.

Nøglehulskirurgi

Er en operation påkrævet, skal hesten først bedøves med en medicin, der får den til at falde omkuld. Det gør den på en bestemt stue, hvor væggene er beklædt med store madrasser, så den ikke slår sig. Herefter løftes den ind på selve operationsstuen, hvor den får fuld narkose, for ellers ville den vågne igen 20 minutter efter.

– På de 20 minutter skal vi nå at flytte hesten og sætte narkoseapparat på den, nøjagtig som de gør ved mennesker på sygehuset. Princippet er helt det samme, bortset fra at hesten får lov at trække vejret gennem nogle lidt større slanger. Det er samme type narkose, som til mennesker, og samme dosering per kilo kropsvægt, fortæller Jesper Møller Nielsen.

Den mest hyppigt brugte operation er kikkert-operationer. Her kan man eksempelvis fjerne ledmuskler. Man kan gå ind i leddet med kikkerten fra den ene side og operere fra den anden side.

– Vi kalder det nøglehulskirurgi. Da jeg blev uddannet i faget for 25 år siden, åbnede man hele leddet, men nu har man udviklet det meget, og at åbne hele leddet ville være en kunstfejl i dag, siger Jesper Møller-Nielsen.

Ikke kun de dyre

Han kan også fortælle, at cirka 15 procent af Danmarks heste har en sygeforsikring, hvorimod cirka 50 procent har en livsforsikring. Og til tilhørernes overraskelse er det langt fra kun de dyre heste, der kommer på dyrehospitalet.

– Det er faktisk forholdsvis få, der er dyre konkurrenceheste. Der er rigtig mange almindelige mennesker, der har et højt elsket medlem af familien, som tilfældigvis er en hest, smiler specialdyrlægen.

Under besøget lærte gæsterne også, at sondemad til føl må gives gennem næsen, for heste kan ikke gabe særligt højt. At der er varme i gulvet i boksene, så små føl ikke skal fryse. Og at et af dyrehospitalets aktuelle patienter er et føl, som har kolik.

Mai Møller Christensen, Ansager-Helle Ugeavis uge 15