Vi er i gang med afmærkning og rydning af en mountainbike sti. Der hænger derfor en del såkaldt minebånd rundt om i skoven. Disse bånd er midlertidig afmærkning, så vi kan finde rundt i vores sti system. Når stien har fundet sit endelige leje bliver disse bånd fjernet og på nøglepunkter erstattet med afmærknings pæle med piktogrammer der viser vej på stisystemet. Vi vil på intet tidspunkt bruge de eksisterende gangstier, kun krydse dem, så de gående har dem for sig selv.
Da der er en del oprydnings arbejde med en sådan sti inviterer vi derfor til en arbejdsdag på søndag, for alle der er interesserede og har lyst til at være med til skabelsen af Ansagers første officielle mountainbikesti.
Vi mødes på parkeringspladsen ved stadion kl. 0830. Medbring evt. spade, løv rive, sav, økse eller andet der kan fjerne grene. Tag også gerne en madpakke med til sulten. Vi vil være der med kaffe, øl og vand. Vi håber efter denne dag at kunne åbne den første del af stien så man kan prøve kræfter med en lokal mountainbike sti.
Vel mødt.
På vegne af arbejdsgruppen, Jens D. Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 16. kl. 11.08Frit fiskeri i Ansager Å starter i dag
Premiere på lystfiskeri med frit fiskeri for borgere i Varde Kommune
- Den 5. kl. 20.15Julehilsen fra Ansager Byudvikling
Seneste Nyt: Udvikling af torv, broer og byggegrunde i lokalområdet