søndag 23 mar. 2014 - Ansager
Ansager bokseklub i fight
Arkivbillede fra Ansager Bokseklub
Arkivbillede fra Ansager Bokseklub Foto: Johnny Enghave
I den seneste måned har flere boksere fra Ansager bokseklub været i kamp rundt om i landet

Fredag den 28. februar deltog Ansager Bokseklub med boksere til stævne i både Hedensted og Haderslev.

I Hedensted mødte Andre Bennetsen Julian Kristensen fra Løsning BK i fjervægt. Andre gik frisk ind til kampen og styrede kampen fra start til slut. Andre vandt fuldt fortjent med alle dommerstemmerne.

I Haderslev mødte Majid Ibrahim Peter Møller Nielsen. Majid boksede flot og vandt på TKO i 3. omgang

Fredag den 7. marts gik turen til Varde. Her mødte Jacob Møller Madsen Martin Egebæk fra Grindted. Jacob boksede en rigtig flot kamp. Kampen var meget lige, men tippede dog i Martins favør.

Samme aften gjorde Casper Thisted comeback efter lidt over 2 års pause. Casper mødte Ellah Dadaev fra BK Tårnet 74 i Vordingborg. Casper gjorde det godt og viste takter af fin teknisk boksning. Sejren gik fuld fortjent til Casper.

Den 14. marts boksede Majid Ibrahim en rigtig flot opvisningskamp i Grindsted.

Fredag den 21. marts gik turet til Gram. Her havde vi 3 boksere i ringen. Jacob Møller Madsen mødte Johannes Thomsen, IK Semper. Jacob mødte en akavet modstander, som slog mange urene slag og var fysisk stærk. Jacob kæmpede rigtig godt og vandt da også 2. omgang. Sejren gik til Johannes i en rigtig herrefight.

Majid Ibrahim boksede revanchematch mod Peter Møller Nielsen. Majid boksede igen rigtig flot og satte tempo på fra start. Majid vandt igen på TKO, denne gang allerede i 2. omgang.

Jens Peter Johansen boksede en flot og overbevisende kamp. Han styrede fra start til slut og vandt klart med alle dommerstemmerne.

Alt i alt en rigtig flot indsats af vores boksere.

Ansager Bokseklub

vist 956 gange  
Annonce