lørdag 1 mar 2014 - Ansager
Smagsgalleriet: Whiskysmagning
Glenfarclas single malt 15 år fra Speyside Scotch whisky 46%
Glenfarclas single malt 15 år fra Speyside Scotch whisky 46% Foto: Johnny Enghave
Gratis smagsprøver af månedens whisky fredag den 7. marts

Smagsgalleriet afholder whiskysmagning den første fredag i hver måned kl. 19.30, og denne gang er temaet: Glenfarclas single malt 15 år fra Speyside, der er månedens whisky.

I whiskybaren er der gratis smagsprøver, og der kan købes øl og vin. Kaffen er gratis, og der er også lidt spiseligt.

Smagsgalleriet

Om denne måneds whiskytema:

Glenfarclas single malt 15 år fra Speyside, Scotch whisky 46%

Normalpris er 475 kr. den kan købes denne aften for kun 425 kr.

Whisky Magazine har kåret Glenfarclas til »Distillery of the Year 2006".

Glenfarclas single malt er på mange måder en speciel whisky. Ikke kun når det gælder smagen, her er den et levedygtigt alternativ til Macallan og Longmorn - med sin tydelige sherry karakter. Men også fordi det i praksis er det sidste destilleri der stadig er ejet af den familie som startede det tilbage i 1836. Familien Grant "plejer og passer" stadig destilleriet med en nidkærhed som en bedstemor over sine børnebørn. Ingen får lov til at ødelægge Glenfarclas navnet og derfor er det umuligt at finde versioner af denne whisky fra uafhængig aftappede Med en bronzefarve, der pryder ethvert glas og en duft er angriber dig med sin tørhed. Den olieagtige whisky breder sig i munden med masse af smag og hints af tørv.

Mange whiskyelskere mener at denne 15 årige udgave er det synlige bevis for whiskyens kompleksitet. Det er i hvert fald den bedst afbalancerede Glenfarclas, Farven er som rav, Næsen er et skønt sammensurium af sherry, eg, malt og et pust af rom, Smagen er som man håber, nemlig denne samme dejlige balance af elle elementer som i duften. Eftersmagen afrundes i et lang og glat finish.

Johnny Enghave

vist 560 gange