torsdag 20 feb 2014 - Ansager
Aktive Natteravne
Natteravne i arbejde
Natteravne i arbejde Foto: Pressefoto
Natteravne i Ansager, Tistrup og Ølgod har gået 350 ture siden starten for godt 10 år siden.

Natteravnene går rundt i byerne, når der er fest for de unge fx ”fed fredag”, teltbal og byfest.

De lokale Natteravne deltager også ved større arrangementer i andre områder, hvor de unge fra vores område er med til festerne, fx Vorbasse marked, Bork havnefest mm.

Det er særlig godt at have Natteravne, som er forældre, til de unge mennesker, der begynder at gå i byen. Derfor søger vi hele tiden nye medlemmer, som altid er velkomne både til gåture og til bestyrelsesarbejdet.

Se mere på vores hjemmeside: oelgod.natteravnene.dk

Natteravnene i Ansager, Tistrup og Ølgod

Fakta

Natteravnene blev stiftet i 1998, som en frivillig landsdækkende social organisation.

Natteravne-ideen er unik, idet den kan beskrives som et franchise-koncept til frivillige, som på lokalt plan ønsker at medvirke til at skabe tryghed – især for børn og unge, gennem en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum, uden fysisk indgriben.

Mere end 30.000 frivillige har deltaget siden starten, heraf er ca. 7.000 aktive i dag.

Natteravnene færdes altid i hold på tre med deltagelse af både mænd og kvinder i de karakteristiske gule jakker.

Natteravnene er uafhængige af køn, alder, religion, politik og etnisk oprindelse.

vist 422 gange