Den 1. maj 2012 tog jeg og min gode ven Jesper K. en tur til Pølmosen for at inspicere områdets dyreliv. Jeg kiggede efter dagsommerfugle og Jesper efter guldsmede, som er hans speciale. Det blev dog en stor løbebille (dem, som min mor kaldte "tærbider" til skræk og advarsel), som fangede vores interesse. Ingen af os er særligt kyndige i "tærbiddere", men flot så den ud, så der blev hevet et par kameraer frem og "skudt" nogle billeder.
Jeg lagde mit bedste foto ind på Fugle og Naturs forum, hvor jeg hurtigt blev klar over, at det var noget af en sjældenhed Jesper og jeg var faldet over. Billens navn er Dyndløber eller Carabus clathratus, som den kaldes på latin. Den er kun fundet nogle få gange siden år 2000, og bortset fra Rold Skov og Draved skov er Pølmosen det eneste sted, hvor den er fundet inde i landet; alle andre fund er fra strandenge og moser tæt på kysterne.
Vil man ud at lede efter Dyndløberen, træffes den oftest i maj og juni. Har du planer om at tage en tur rundt om Pølmosen til foråret, så pas på, hvor du træder. Husk fotoapparatet.
Hugo Nissen www.familiennissen.dk
![]() |
Udvalgte nyheder
Den 26. kl. 20.28Mindehøjtidelighed på Haltrup Hede
Onsdag den 3. maj kl 19.00 markeres afsløringen af mindestenen på heden for 80 år siden
Den 3. kl. 21.57Børnehaven Naturligvis har brug for grønne fingre
Har du ekstra tid på hånden og lyst til at investere noget af tiden i vores dejlig børnehave?