Jubilæum: Lars Emborg kan fejre 25 år som teamleder hos Primo

Lars Emborg kan 27. august 2026 fejre 25-års jubilæum hos Primo Danmark A/S, hvor han fortsat er teamleder i vinduesafdelingen.
Lars Emborg kan 27. august 2026 fejre 25-års jubilæum hos Primo Danmark A/S, hvor han fortsat er teamleder i vinduesafdelingen. Foto: pr
Den vellidte teamleder har siden 2001 bidraget med stor faglighed og arbejdsmiljøarbejde.

Den 27. august 2026 kan Lars Emborg fejre 25-års jubilæum hos Primo Danmark A/S.

Lars begyndte hos Primo i 2001 – for anden gang. Han havde tidligere været ansat cirka fem år i produktionen, hvor han blandt andet gennemførte plastmageruddannelsen.

Da han vendte tilbage i 2001, blev han ansat som teamleder i vinduesafdelingen. Den stilling har han haft gennem alle årene og har stadig i dag.

Lars er meget vellidt og kendt som en dygtig håndværker, der sætter sig grundigt ind i tingene. Han har desuden gennem flere år været en del af AMU-udvalget som AMR-repræsentant.

I fritiden nyder Lars at være sammen med sine tre sønner og to børnebørn. Han tager også gerne på jagtture med hunden og spiller trækbasun i Grindsted FDF-orkester – en interesse, han har haft, siden han var 10 år.

Vi ønsker Lars tillykke med det flotte jubilæum og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Karsten Jakobsen
Primo Danmark

vist 161 gange  

Udvalgte nyheder

lørdag 12. sep. 2026 - Ansager
Rækkehusene har køkken/alrum og et ekstra værelse. Ansager byder på natur, musik og fællesskab.
mandag 14. sep. 2026 - Ansager
En kommunal pulje på cirka 3 millioner kroner giver håb, men ingen penge er bevilget endnu.
lørdag 22. aug. 2026 - Ansager
Vinkelvej blev fyldt med motorbrøl, da Ulla Bruslund fik en særlig tur på sin 60-årsdag.