Erik Jessen, Kvie, var på tur i skoven, da han pludselig fik øje på to unge rådyr foran sig. De var i fuld gang med at øve sig i at stange og kæmpe med hinanden.
Rådyrene var så optagede af deres forehavende, at de var helt ligeglade med Eriks tilstedeværelse. Han kunne derfor filme dem med sin mobiltelefon på blot få meters afstand.
Først da en kondiløber kom forbi, afbrød de træningen og trak ind mellem træerne igen.
Sikken en naturoplevelse!



