Aftentur i Kragelund Mose med store planteædere

Der er gået ged i det. Gederne er med til at holde området varieret, men de sørger også for lidt underholdning undervejs.
Der er gået ged i det. Gederne er med til at holde området varieret, men de sørger også for lidt underholdning undervejs. Foto: Kragelund Mose
Kragelund
Se, hvordan store planteædere former naturen på en guidet tur 1. september 2026.

I mosen er den primære naturforvaltning overladt til store planteædere som kvæg, bøfler, heste, geder og svin. Dyrene er med til at forme landskabet og skabe gode betingelser for et varieret plante- og dyreliv.

På turen går vi rundt i området og ser nærmere på dyrenes effekt på naturen, fuglelivet og den spændende botanik. Mosen rummer flere interessante planter, blandt andet djævelsbid, rundbladet soldug, klokke-ensian, otteradet ulvefod, tormentil, angelik, kattehale og galtetand.

Vi kommer tæt på dyrene og oplever dem i deres naturlige omgivelser. Undervejs byder DN Billund på kaffe og kage.

Praktisk information

Turen finder sted tirsdag 1. september 2026 kl. 18.30.

Vi mødes mellem ejendommene Staushedevejen 39-41, 6621 Gesten. Der parkeres i vejsiden eller efter anvisning.

Husk påklædning efter vejret og godt fodtøj, da turen foregår i naturen. Deltagerne skal være godt gående.

Der er begrænset antal pladser.

Tilmelding sker på mail: billund@dn.dk - Du er først tilmeldt når du får svar tilbage på mail.

Hvis turen bliver overtegnet, oprettes der venteliste til en kommende tur.

Det er anden gang, at DN Billund arrangerer en tur til Kragelund Mose. Sidst blev den hurtigt fuldtegnet. Turen kan bære interessant også for de der har planer om omlægning af lavbundsjorder. Her kan vi se, hvad man kan opnå på få år. På første tur var vi en flok med fra Ansager. Her er tilbuddet igen til de, der ikke nåede med sidst, eller gerne vil se hvad der er sket siden.

Medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening ikke er ikke nødvendig, for at være med. Alle er velkomne.

Karsten Madsen

vist 359 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 7. aug. 2026 - Ansager
Nye afleveringer, togudstilling og digitalisering prægede året på det lokale arkiv.
mandag 29. jun. 2026 - Nørholm
Gratis guidet safari i Nørholm Vildmark den 12. og 13. juli kl. 14–16. Billet er påkrævet
mandag 11. maj 2026 - Ansager
Næste fællestur starter 22. maj fra Fiskerivej i Ansager.