FDF Ansager er taget på landslejr!

FDF Ansager er på vej gennem skoven på Sletten ved Silkeborg, hvor landslejrens eventyr er begyndt.
FDF Ansager er på vej gennem skoven på Sletten ved Silkeborg, hvor landslejrens eventyr er begyndt. Foto: FDF
Ry
I år kan FDF-landslejren, tidligere kendt som Marselisborglejren og Julsølejren, fejre 100-års jubilæum, og FDF Ansager er selvfølgelig med!

15 friske, velduftende og spændte FDF’ere tog i morges afsted fra Torvet i Ansager og drog mod Sletten ved Silkeborg. Klar på nye eventyr, klar på at komme til at dufte dejligt af bålrøg og klar på at bygge en lejrplads op fra bunden. Eventyret er begyndt, og forhåbentlig har alle pakket rene underbukser nok, for vi bliver deroppe til fredag den 17. juli.

Dagen i dag står på opbygning af lejren, inden det store lejrbål finder sted i aften, hvor alle 8.000 deltagere mødes og byder hinanden velkommen til sommerens store begivenhed.

Temaet i år er: ”Mærk magien”. Er man nysgerrig, kan man læse fortællingen her.

Har man lyst til at besøge landslejren 2026, er der officiel besøgsdag søndag den 12. juli. Vi bor i det område, der hedder ”Gl. Sletten”, og er en del af folket ”Morgengriberne”.

Man er også velkommen til at komme en anden dag. Måske er vi taget på tur på Sletten, så kontakt lige en leder først – og medbring gerne kage

Ellers kan I følge med i lejrlivet på vores Instagram @ansager_fdf.

Her kan man også skrive en hilsen, som vi med glæde giver videre til resten af flokken.

Vi glæder os til endnu en fed landslejr. Magien er først lige begyndt!

Ugh Ugh, Morgengriberne fra FDF Ansager

vist 2265 gange  

Udvalgte nyheder

onsdag 19. aug. 2026 - Ansager
Alle hold starter i uge 38, og de første to træninger er gratis.
mandag 17. aug. 2026 - Ansager
LOF byder på maling, keramik, træarbejde og italiensk pasta dette efterår.
mandag 17. aug. 2026 - Ansager
Børn, unge og forældre skød sæsonen i gang med hygge, grin og snobrød over bål.