Nørholm Vildmark ligger lige i vores nabolag ved Ansager – et stort naturområde med hede, skov, moser, Varde Å og nogle af Danmarks mest værdifulde naturtyper.
Søndag den 12. juli og mandag den 13. juli 2026 er der gratis guidet safari i Nørholm Vildmark fra kl. 14.00 til 16.00. Her kan du komme med ud og opleve, hvordan området ser ud i dag, og høre mere om planerne for Nørholm som vildmark.
Turen ledes af naturformidler Jens Thorving Andersen og Sara Kande. Undervejs fortæller de om rewilding, biodiversitet, vilde heste og okser samt Hempel Fondens arbejde med at give naturen mere plads.
Safarien er en familietur for voksne og børn over 8 år. Deltagelse er gratis, men kræver billet. Der kan højst bestilles to billetter pr. person.
Turen foregår på dansk. Arealerne er ikke egnede til barnevogne eller gangbesværede, og hunde må ikke medbringes af hensyn til de store dyr.
Læs mere og bestil billetter her: vildmarken.dk




