På safari i Nørholm Vildmark

Langs Varde Å møder vandrere naturen på dens egne præmisser. Væltede træer er en del af livet i den urørte Nørholm Skov
Langs Varde Å møder vandrere naturen på dens egne præmisser. Væltede træer er en del af livet i den urørte Nørholm Skov Foto: Karsten Madsen
Gratis guidet safari i Nørholm Vildmark den 12. og 13. juli kl. 14–16. Billet er påkrævet

Nørholm Vildmark ligger lige i vores nabolag ved Ansager – et stort naturområde med hede, skov, moser, Varde Å og nogle af Danmarks mest værdifulde naturtyper.

Søndag den 12. juli og mandag den 13. juli 2026 er der gratis guidet safari i Nørholm Vildmark fra kl. 14.00 til 16.00. Her kan du komme med ud og opleve, hvordan området ser ud i dag, og høre mere om planerne for Nørholm som vildmark.

Turen ledes af naturformidler Jens Thorving Andersen og Sara Kande. Undervejs fortæller de om rewilding, biodiversitet, vilde heste og okser samt Hempel Fondens arbejde med at give naturen mere plads.

Safarien er en familietur for voksne og børn over 8 år. Deltagelse er gratis, men kræver billet. Der kan højst bestilles to billetter pr. person.

Turen foregår på dansk. Arealerne er ikke egnede til barnevogne eller gangbesværede, og hunde må ikke medbringes af hensyn til de store dyr.

Læs mere og bestil billetter her: vildmarken.dk

vist 2673 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 7. aug. 2026 - Ansager
Nye afleveringer, togudstilling og digitalisering prægede året på det lokale arkiv.
torsdag 30. jul. 2026 - Kragelund
Se, hvordan store planteædere former naturen på en guidet tur 1. september 2026.
mandag 11. maj 2026 - Ansager
Næste fællestur starter 22. maj fra Fiskerivej i Ansager.