Lørdag den 13. juni bliver der liv i Skomagerens Have, når Save-Niels går i gang med at forvandle træstammen til en ny skulpturel markør for haven.
Alle er meget velkomne til at kigge forbi i løbet af dagen, følge arbejdet og se, hvordan skulpturen langsomt tager form.
Save-Niels begynder arbejdet omkring kl. 9.00, og sidst på formiddagen spiller Preben Kruse et par numre på harmonika, når der bliver holdt pause.
Lidt senere byder vi på grillpølser samt en øl eller vand.
Med den nye skulptur bliver Skomagerens Have endnu mere synlig i bybilledet, og vi håber, at mange har lyst til at komme forbi, være med og opleve dagen.
Arrangementet sker i samarbejde med Borgerforeningen, som er medarrangør.
Vi glæder os til en hyggelig dag i Skomagerens Have.
Åvænget 2 i Ansager
Tak til Kristine og Laurids Jensens Mindelegat, som har gjort det muligt at få Save-Niels til Ansager. Mindelegatet støtter blandt andet forskønnelse af byen.




