Skovlund: Esbjergevangeliet i kirken
fredag 6. mar. 2026 - Skovlund
Esbjerg Evangeliet er et 140 m² vægmaleri af kunstneren Erik Hagens, der fortolker Bibelen i billeder og tekst i et moderne sprog. Kunstværket rummer både gode, skræmmende, provokerende og humoristiske fortællinger fra 2013 og indeholder ca. 150 bibelcitater mellem motiverne.
Esbjerg Evangeliet er et 140 m² vægmaleri af kunstneren Erik Hagens, der fortolker Bibelen i billeder og tekst i et moderne sprog. Kunstværket rummer både gode, skræmmende, provokerende og humoristiske fortællinger fra 2013 og indeholder ca. 150 bibelcitater mellem motiverne. Foto: ai Karsten Madsen
Imponerende billedtæppe kan opleves lokalt i marts med fri adgang for alle

EsbjergEvangeliet er skabt af kunstneren Erik Hagens som et stort vægmaleri i et rundt auditorium på Esbjerg Seminarium. Nu kan værket opleves helt lokalt som en imponerende kopi i form af et billedtæppe på cirka 22 meter i længden og 2 meter i højden.

Billedtæppet er udlånt af RAMS (Ribe Stifts Kirke-Skole-Tjeneste) i uge 12 og 13 og giver borgere i både Skovlund og Ansager en sjælden mulighed for at komme tæt på værket.

Tæppets størrelse og store detaljerigdom gør, at man ikke kan tage det hele ind på én gang. Man går på opdagelse, finder de store linjer og opdager undervejs de mange små fortællinger, som tilsammen danner helheden.

I motiverne er der flettet omkring 150 bibelcitater ind, og meningen opstår i samspillet mellem billede og tekst. EsbjergEvangeliet spejler Danmark i dag og sætter nutidens historie i relief af Bibelens fortællinger – med både humor, provokation og eftertanke.

I Skovlund kan billedtæppet ses mandag 16. marts til fredag 20. marts. I Ansager kan det opleves mandag 23. marts til fredag 27. marts.

Begge steder er der offentlig adgang, og alle er velkomne til at kigge forbi og gå på opdagelse i det særlige værk.

vist 3466 gange