Midlertidig sygeorlov fra byrådsarbejdet

Byrådsmedlem Per Thisted opereres for sjælden kræft på Rigshospitalet

Som det fremgår af dagsordenen til byrådets møde tirsdag den 3. februar 2026 har jeg anmodet om midlertidig sygeorlov på ubestemt tid.

Efter en længere periode med gangbesvær fik jeg i december desværre konstateret en større tumor i mit venstre bækken. Ved nærmere undersøgelse i januar har det vist sig at være en meget sjælden type kræft, der er opstået i bækkenknoglen som følge af min strålebehandling i 2009.

På grund af sygdommens sjældenhed foregår behandlingen alene på Rigshospitalet, hvor jeg i den kommende uge skal igennem en stor operation. Herefter følger formentlig kemobehandling.

Jeg er i de bedste hænder hos ekspertisen på Rigshospitalet og glæder mig til at komme stærkt tilbage.

Per Thisted
Byrådsmedlem (V)

Vibevej 11, Ansager
Tlf. 29 68 09 29
Mail: pthb@varde.dk

vist 3031 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 11. sep. 2026 - Ansager
Onsdag i Store hal er der gymnastik, nye udfordringer og fællesskab for børn i 0.–3. klasse.
fredag 11. sep. 2026 - Ansager
Tumletimen samler børn og forældre til leg og bevægelse i Minihal tirsdag kl. 16.30–17.15.
tirsdag 1. sep. 2026 - Ansager
Boliger, beredskab, Kvie Sø, veje, vand, klima og skoleforhold er på Byrådets dagsorden.